Aktivister i Rusland har lange mørke dage med knuste drømme

Der er stadig kant og energi i den russiske aktivist Oleg Orlov. Men han begynder at miste håbet om demokrati og menneskerettigheder i Rusland. Foto: Yuri Kadobnov/Ritzau Scanpix

Veteraner blandt aktivisterne i Rusland har i 40 år kæmpet for menneskerettighederne i deres land. Nu knuser krigen i Ukraine håbet om fremskridt.

Offentliggjort Sidst opdateret

Oleg Orlov har i årevis kæmpet for bedre menneskerettigheder i sit hjemland, Rusland, og han troede faktisk, at de mørkeste dage var overstået.

Men han tog fejl.

- Jeg tror ikke, at jeg har set en mørkere periode end denne, siger den 68-årige aktivist.

Han begyndte sin livslange aktivisme i begyndelsen af 1980'erne, da Sovjetunionen stadig eksisterede. Da delte han løbesedler ud mod krigen i Afghanistan, som Rusland havde invaderet i 1979.

- Det, der sker nu, kan ikke sammenlignes med andet, der tidligere er sket i Rusland. Måske ikke engang i hele verden. Et land, der har forladt totalitarisme, vender tilbage til det styre igen.

For Oleg Orlov og andre aktivister fra hans generation markerer krigen i Ukraine afslutningen på de håb, der begyndte med Sovjetunionens sidste leder Mikhail Gorbatjovs reformer i sidste halvdel af 1980'erne.

Nu næsten 40 år senere er russiske soldater igen sendt til udlandet, hvor de dør på slagmarken.

Modstandere og kritikere af styret i Kreml er sendt i fængsel, uafhængige medier er lukket, og tusindvis af russere har besluttet at flygte fra deres land.

- De håb, vi havde, gik ikke i opfyldelse. Der har været frygtelige skuffelser, siger Svetlana Gannusjkina.

Hun er 80 år og en af de mest kendte aktivister i tiden efter Sovjetunionens opløsning i 1991.

- I dag har vi et land, der ikke længere kan kaldes autoritært. Det er blevet totalitært.

Orlov og Gannusjkina er to af de få kritiske stemmer, der stadig er aktive i Rusland. Under dette interview i Moskva i denne uge siger de, at de ikke har planer om at forlade deres land.

Orlov er i det tomme kontor fra organisationen Memorial, som myndighederne lukkede i fjor.

Den havde da været en af Ruslands mest fremtrædende menneskeretsgrupper i årtier.

Svetlana Gannusjkina er 80 og har kæmpet for demokrati og menneskerettigheder i Rusland i årtier. Hun er pessimist lige nu og er glad for, at hendes børn og børnebørn lever i udlandet. Foto: Yuri Kadobnov/Ritzau Scanpix

Nu er hylderne tomme. Det samme er skrivebordet.

- Jeg kan ikke se mig selv i udlandet. Jeg har altid ønsket at leve og dø i dette land, siger Orlov, som er biolog.

Den 6. marts var han på gaden for at demonstrere mod Ruslands krig i Ukraine. Han blev anholdt og er først blevet løsladt i denne uge.

Da han kom hjem til sin bolig, var hans hoveddør overmalet med bogstavet "Z", der er et tegn for invasionsstyrken i Ukraine.

Der stod også "forræder" skrevet på døren.

Tusindvis af andre har også været anholdt. Putins regime har gjort det ulovligt at miskreditere Ruslands styrker, tale om "krig" eller opfordre til sanktioner.

Det har fået mange, særligt unge liberale, til at forlade Rusland i de seneste uger.

- Jeg husker ikke noget som det her, siger Orlov.

- Det ændrer det sociale og politiske landskab.

Gannusjkina har noteret det samme i sin gruppe Borgernes Hjælpekomite, som hun stiftede i 1990 for at hjælpe migranter og flygtninge i et ofte fjendtligt miljø.

Hun er stadig aktiv fra komiteens beskedne kontor, hvorfra hun prøver at hjælpe marginaliserede grupper.

- Uheldigvis forlader de unge vidunderlige mennesker, der af hjertet har fulgt vores organisation, nu landet, siger Gannusjkina, pensioneret professor i matematik.

- Disse unge mennesker, som vi havde så meget håb til, føler sig i fare og hjælpeløse. Og vi sidder tilbage med vanviddet.

Gannusjkina agter ikke at rejse, men siger, at hun er glad for, at hendes børn og børnebørn bor i udlandet.

Hun er dybt skuffet over den kurs, Rusland har taget i hendes levetid.

- Vi havde chancen for at skabe en normal føderation, som kunne ledes som andre føderationer og demokratier. Vi fejlede, siger hun.

- Jeg håber, at vi med tiden får en ny chance. Men jeg vil næppe være her til at se det.

/ritzau/AFP

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu