Alt står i Ruslands tegn når Finland søndag går til præsidentvalg

I Finland sidder præsidenten i seks år ad gangen. Siden 2012 har det været den populære Sauli Niinistö, der har været præsident. Søndag skal finnerne stemme om, hvem der skal overtage posten efter ham. (Arkivfoto). Foto: Lehtikuva/Reuters

Der er kold luft mellem nabolandene Finland og Rusland. Alligevel fylder Rusland alt i valgkampen op til det finske præsidentvalg, der afholdes søndag.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det ulmer af forandring i Finland.

Søndag stemmer den finske befolkning om, hvem der skal være landets præsident de næste seks år.

Og for første gang siden Anden Verdenskrig går præsidentkandidaterne til valg på en hård og kritisk linje over for Finlands store nabo Rusland.

Præsidentvalget markerer en ny politisk æra i Finland. Fremtiden peger mod Vesten og langt væk fra Kreml.

De tre førende kandidater er konservative Alexander Stubb, liberale Pekka Haavisto og nationalistiske Jussi Halla-aho.

Stubb er favorit.

De håber alle tre at appellere til de vælgere, der ser Ruslands adfærd som fjendtlig og aggressiv.

Præsidentembedet er vigtigt i Finland. Og måske netop i disse år er posten som præsident særlig vigtig.

Et langt stykke hen ad vejen er posten ceremoniel, men præsidenten står også i spidsen for landets udenrigs- og sikkerhedspolitik og er øverstkommanderende for de finske forsvarsstyrker.

Siden Finland sidste år blev medlem af Nato, repræsenterer præsidenten også landet ved møder i forsvarsalliancen.

Derfor er det ikke ligegyldigt, hvem der skal efterfølge den populære Sauli Niinistö, der har været præsident siden 2012.

Ifølge Reuters er Niinistö blevet kaldt "Putin-hviskeren" på grund af hans gode forbindelser til den russiske præsident, Vladimir Putin.

Tidligere var det en vigtig præsidentiel opgave at have et godt forhold til nabolandet mod øst.

Præsidentvalgene handlede tidligere om at finde den kandidat, der var bedst til at forhandle og tyde russisk politik, siger Johanne Vuorelma, som er politolog ved universitetet i Finlands hovedstad, Helsinki.

Kandidaterne Alexander Stubb (til højre), Pekka Haavisto (i midten til venstre) og Jussi Halla-aho (i midten til højre) ligger bedst i meningsmålingerne op til det finske præsidentvalg. Et langt stykke hen ad vejen er embedet ceremonielt, men præsidenten har også ansvaret for landets militær, udenrigs- og sikkerhedspolitik. (Arkivfoto). Foto: Lehtikuva/Reuters

- Nu handler det om, hvem der er mest skrap over for Rusland, og hvem der har en kontant sikkerhedspolitik, siger hun til Reuters.

Siden Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 har relationen mellem Finland og Rusland været anstrengt.

De har en 1300 kilometer lang fælles grænse, og den er helt central i deres forhold.

Senest lukkede finnerne grænsen i november, efter at en strøm af migranter få måneder forinden ankom til Finland uden visum.

Frygten er ifølge AFP, at Rusland vil sende flygtninge over grænsen i en form for hybridangreb. Formålet skulle være at destabilisere Finland.

Samme taktik bruges ved grænsen mellem Polen og Ruslands allierede, Belarus.

Kreml afviser Finlands beskyldninger.

Som nyt medlem af Nato får den kommende præsident stor indflydelse på, hvordan Finland deltager i forsvarssamarbejdet.

Men det vækker også bekymring, siger Juhana Aunesluoma, der er professor i politisk historie ved universitet i Helsinki.

- Der er oprigtigt bekymring for, i hvilken udstrækning parlamentet får lov til at føre tilsyn med Finlands Natopolitik, siger han til Reuters.

Alexander Stubb fra det konservative Samlingspartiet står ifølge meningsmålinger til at få flest stemmer.

Han siger, at den kommende præsident ikke blot vil være den første finske præsident i Nato, men også en "vestlig præsident i mange henseender".

- Som jeg ser det, læner det hele sig mod vesten, sagde Stubb til Reuters 12. januar.

/ritzau/

De tre førende kandidater

* Alexander Stubb fra det konservative Samlingspartiet ligger bedst i meningsmålingerne. Han er proeuropæisk og har tidligere været Finlands stats- og udenrigsminister samt medlem af Europa-Parlamentet.

* Den liberale Pekka Haavisto stiller op til præsidentvalget for tredje gang. De to forrige gange - i 2012 og 2018 - blev han nummer to efter den nu afgående præsident, Sauli Niinistö. Haavisto er fra partiet Det Grønne Forbund og har senest været finsk udenrigsminister fra 2019 til 2023.

* Jussi Halla-aho er den tidligere leder af den højrepopulistiske og nationalistiske parti De Sande Finner. Halla-aho er stor kritiker af EU og immigration. Han blev i 2012 idømt bødestraf af Finlands højesteret for racistiske ytringer. Trods Halla-aho er en kontroversiel kandidat, ligger han nummer tre i meningsmålingerne. Ifølge Reuters er han særligt populær blandt den yngre generation.

Kilde: Reuters.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu