År et efter Wagner-gruppens oprør sidder Putin solidt i Kreml

Da Jevgenij Prigozjin og hans lejesoldater i Wagner-gruppen satte kurs mod den russiske hovedstad, Moskva, fra det sydvestlige Rusland, fulgte hele verden med.

Prigozjin var en gammel ven af den russiske præsident, Vladimir Putin.

De kendte hinanden fra Sankt Petersborg. Prigozjin blev kaldt for "Putins kok".

Nu var det en vred Prigozjin, der i en militærkolonne var på vej mod Moskva.

Han rettede ikke sin vrede direkte mod Putin. Han rettede den mod den militære ledelse, der efter Prigozjins opfattelse var for dårlig til at styre krigen i Ukraine og ikke sikrede tilstrækkeligt med materiel.

Det er søndag et år siden, at kolonnen kørte mod Moskva. I de døgn virkede Putin svækket. Han virkede svag og sårbar, mens kolonnen bare fortsatte - time efter time.

Wagner-soldater havde besat et af Ruslands hærs militære hovedkvarter i det sydlige Rusland. De havde også skudt et fly ned.

Om morgenen den 24. juni fordømte Putin Wagners oprør og kaldte det forræderi.

Prigozjin gik med til at indstille sine aktioner, og Hvideruslands præsident, Aleksandr Lukasjenko, mæglede i striden.

Kolonnen stoppede, inden den nåede Moskva.

To måneder senere styrtede et privatfly ned på en tur fra Moskva til Sankt Petersborg. Alle ti om bord blev dræbt, herunder Prigozjin.

Oprøret var en af de hidtil alvorligste udfordringer for Putins autoritet.

Han har været ved magten i Rusland i næsten 25 år, og nu, et år efter oprøret, ligner Putin en mand, der sidder så sikkert på magten i Kreml som nogensinde.

Han har lært noget af oprøret og vil undgå, at nogen igen får så meget magt som Prigozjin og hans slagkraftige lejesoldater.

- Indtil Prigozjin voksede frem, havde vi ikke set tilfælde, hvor chefen for en stærk militærenhed havde økonomiske, politiske og mediemæssige ressourcer på samme tid, siger Nikolaj Petrov fra tænketanken Chatham House.

Det var ikke kun på grund at et tæt personligt forhold, at Putin lod Prigozjin have så meget magt. Det var også, fordi Ruslands krig i Ukraine ikke gik godt. Han havde brug for Wagners soldater.

Det fik Putin til at begå en dyr fejl.

I dag er den 71-årige præsident anderledes opmærksom, når han fordeler ressourcer, siger Petrov.

Her et år efter er der ingen i hans nærhed, der er illoyale. Han søger også at få direkte kontrol med de vigtigste aktører omkring sig.

Inden for de seneste uger har han beordret gennemgribende forandringer i den militære ledelse - ironisk nok et af Prigozjins krav.

Forsvarsminister Sergej Sjojgu er afsat, og flere højtstående officerer er anholdt for korruption.

Teknokraten Andrej Belousov, en økonom, er ny forsvarsminister.

Putin er dermed vendt på en tallerken på et år. Han stillede sig bag militærledelsen, da Prigozjin kritiserede den for at være korrupt, fordrukken og uduelig.

Forskellen fra dengang til nu er, at Putin har handlet på grund af nødvendighed, ikke på grund af politik.

- Den kendsgerning, at han kan tage disse skridt og udfordre højtstående militærfolk, viser styrke, siger Nigel Gould-Davies fra tænketanken Internationalt Institut for Strategiske Studier.

Han demonstrerede også sin magt ved at vinde præsidentvalget i marts med 87 procent af stemmerne.

Valget viste Putin, at han kan "opdigte, lige hvad han vil og tvinge befolkningen til at acceptere det", siger Gould-Davies.

Petrov siger, at Putin ved valget var nødt til at vise, at han havde større støtte efter Ukraine-krigen end før krigen.

Putins eneste virkelige politiske rival er også væk. Oppositionslederen Aleksej Navalnyj døde i et arktisk fængsel i februar.

/ritzau/AFP