Australien holder folkeafstemning om flere rettigheder til aboriginals

De første hollandske søfarere gik i land i Australien i 1606. Inden for de næste 180 år kom der ofte besøg fra europæiske søfolk til kæmpekontinentet på den sydlige halvkugle.

Men først i 1788 lød startskuddet til de kæmpe forandringer, der skulle komme "Down Under".

Da ankom ni britiske transportskibe med to krigsskibe som eskorte til Botanybugten i det område, hvor Sydney ligger i dag.

På skibene var 850 straffefanger. De blev sat til at opbygge en koloni.

Siden kom flere fanger fra Storbritannien, og the rest is history, som man siger. Resten er historie.

Det blev til det moderne Australien. Nu 235 år senere skal australierne afgøre, om de oprindelige folk - for der var mennesker i Australien, da de hvide kom - skal skrives ind i forfatningen for første gang.

Om de skal have en særstatus, når det gælder love, der angår dem.

De oprindelige folk, der kaldes aboriginals og Torres Strait-øboere efter øgruppen Torres Strait Islands, havde været på kontinentet i måske 65.000 år, inden europæerne kom.

De oprindelige folk er blevet negligeret. De er blevet kørt over af udviklingen, mens de hvide har svunget taktstokken.

Nyhedsbureauet AFP påpeger, at de oprindelige australiere generelt lever kortere end andre borgere. De er fattigere og kommer oftere i fængsel.

Australien har 26 millioner indbyggere, 800.000 af dem er oprindelige folk. Den socialdemokratiske regering vil prøve at forbedre deres forhold via en folkeafstemning.

Premierminister Anthony Albanese udskrev den onsdag til afholdelse den 14. oktober.

Der skal stemmes om en traktatændring, som vil oprette et organ bestående af oprindelige folk.

Organet skal rådgive regeringen i spørgsmål, som vedrører de oprindelige folk.

- Dette er øjeblikket, hvor der kaldes på det bedste i vor australske karakter. For aboriginals og Torres Strait-øboere har det været et maratonløb. For os er det nu en sprint, sagde Albanese, da han udskrev folkeafstemningen.

Reuters skriver, at regeringen har investeret betydelig politisk kapital i folkeafstemningen. Den har også støtte fra store virksomheder, en række sportsstjerner, religiøse grupper og hjælpeorganisationer.

Det er imidlertid ikke givet, at det bliver et ja. Meningsmålinger siger i øjeblikket, at det bliver et nej, skriver CNN.

Tilhængere mener blandt andet, at et ja kan hjælpe med at reparere båndet mellem de oprindelige folk og resten af samfundet.

At det kan forene nationen.

Et rådgivende organ kan hjælpe med at øge fokus på sundhed, uddannelse, job og boliger for de oprindelige folk.

Nogle modstandere af forslaget påpeger, at det vil dele australierne i racer og skabe splid ved at give ekstraordinære beføjelser til én befolkningsgruppe.

Ingen andre grupper har et særligt organ til at rådgive om forslag, der vedrører den pågældende gruppe.

Det konservative oppositionsparti, Det Liberale Parti, vil føre kampagne for et nej.

Men nu skal kampagnen først for alvor i gang, og noget tyder på, at australiere måske ikke vil stemme, som deres traditionelle partier siger.

Malcolm Turnbull, tidligere premierminister for Det Liberale Parti, siger, at han bryder partilinjen og stemmer ja.

Hos de oprindelige folk ser der ud til at være mere samlet opbakning.

Pat Anderson, aboriginal og en af lederne af ja-kampagnen, siger, at de fleste aboriginals stemmer ja.

- Mellem nu og afstemningsdagen beder vi alle om at huske, at vi som oprindelige folk ved, hvad der fungerer bedst for vore samfund. Vi mener, at forslaget endelig er et skridt, der vil forbedre folks liv, siger hun i en erklæring.

/ritzau/