Australien ventes at stemme nej til anerkendelse af oprindelig befolkning.

Australien har en lang, brutal og blodig historie for kolonisering.

Da de første europæere traskede i land i sandet på de australske kyster i starten af 1600-tallet, blev det begyndelsen på århundreder med undertrykkelse og drab begået mod den oprindelige befolkning.

En historie, der for mange australiere i dag er en mørk skamplet over et ellers solbeskinnet land.

Lørdag er det Labour-regeringens store håb, at et ja ved en folkeafstemning kan rette op på lidt af fortidens rædsler.

Her stemmer australierne om, hvorvidt landets oprindelige befolkning for første gang skal anerkendes i forfatningen. En del af det handler om oprettelsen af et repræsentativt råd, der kan have en stemme i politiske sager, der vedrører den oprindelige befolkning - for på den måde modvirke, at politik ikke forringer befolkningsgruppens levevilkår.

En måling fra analysebureauet Resolve viser, at 56 procent forventes at forkaste forslaget, skriver nyhedsbureauet AFP.

Premierminister Anthony Albanese har valgkampen igennem opfordret de knap 18 millioner stemmeberettigede indbyggere til med et ja at stoppe "200 år med brudte løfter".

I dag har den oprindelige befolkning i Australien samme rettigheder som andre af landets indbyggere, men uligheden er allestedsnærværende.

Den forventede levealder for den oprindelige befolkning er cirka otte år kortere end for andre australiere, viser regeringens statistikker ifølge AFP. Børn fra den oprindelige befolkning går sjældnere i skole, er dårligere til at læse samt har dobbelt så stor risiko for at dø i barndommen.

Bevæger man sig rundt i Sydney, kan man nemt få fornemmelsen af, at lørdagens folkeafstemning er afgjort på forhånd. Blandt de kaffeslubrende australiere i storbyen er der næsten ingen tvivl. Skiltene hænger på havelåger og i lygtepæle. "Stem ja", står der.

Anthony Albaneses kampagne havde da også medvind fra start, da han overtog magten fra den afgående konservativt ledede regering.

Nej-kampagnen har dog efterfølgende ifølge nyhedsbureauet Reuters fået held med at overbevise især vælgere i landdistrikterne og den ældre del af befolkningen. Tvivl bør veksles til en stemme på nej, lyder deres mantra.

Samtidig slår nej-siden på, at hvis en enkelt befolkningsgruppe favoriseres i forfatningen, vil det lede til mere splittelse.

Dominic O'Sullivan, der er professor ved Charles Sturt University, ser stemningen forud for afstemningen som et udtryk for, at splittelsen i landet lever.

- Jeg tror, det siger noget fundamentalt om Australien - at landet ser sig ser som en kolonimagt og ønsker at forblive sådan en, siger Dominic O'Sullivan ifølge AFP.

Selv om Australien officielt gav den oprindelige befolkning en undskyldning i 2008, mener O'Sullivan, at et nej denne gang vil være udtryk for, landets befolkning alligevel ikke mener den undskyldning så dybtfølt.

Det er første gang siden 1999, at australierne stemmer ved en folkeafstemning. Dengang sagde hovedparten af de stemmeberettigede nej til et forslag om at løsrive sig fra det britiske kongehus.

/ritzau/