Betaling for oprustning kan splitte Europa i nord og syd

USA's præsident, Donald Trump, har sat fart på fredsforhandlinger med Ruslands præsident, Vladimir Putin. Og i Mellemøsten udvider Israel sine operationer mod Hamas med landoperationer i Gaza.

Imens vil EU-landes ledere især forsøge at fokusere på støtten til Ukraine og oprustningen af Europa, når de torsdag samles til EU-topmøde i Bruxelles.

Her er et overblik:

* Hvad vil Ukraine få med fra topmødet?

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har tidligere sagt ja til et forslag fra Trump om en 30 dages våbenhvile med Rusland.

Onsdag stod det dog klart, at Rusland kun vil være med til en begrænset våbenhvile. Den stopper kun angreb på energiinfrastruktur.

Rusland har samtidig gjort det klart, at man ikke vil acceptere fortsatte våbenleverancer til Ukraine under en fuld våbenhvile.

Nu er det med andre ord et åbent spørgsmål, om det vil lykkes Trump at få Rusland med på en fuld våbenhvile.

Og derefter på en fredsaftale, som Europa frygter vil koste territorium og Nato-medlemskab for Ukraine.

EU-landenes stats- og regeringsledere får torsdag lejlighed til at høre Zelenskyjs egen udlægning af aftalen via videolink.

Det sker, efter at den ukrainske præsident onsdag fik lejlighed til at tale i telefon med Trump om detaljerne i våbenhvilen.

Det første tegn på våbenhvile kommer, mens der begynder at vise sig stadig større sprækker i EU-landenes støtte til Ukraine.

På sidste EU-topmøde sagde Ungarn nej til at skrive under på konklusionerne om støtte til Ukraine.

Kun 26 af de 27 EU-lande ventes derfor at stille sig bag fortsat våbenstøtte til Ukraine på denne uges topmøde.

Støtten kommer dermed ikke længere fra et samlet EU. Men alene fra de EU-lande, som ønsker at bidrage.

Også store lande som Spanien og Italien vakler, når det kommer til at betale for støtte til Ukraine.

Konklusionerne på topmødet ventes igen at fastslå, at Ukraine er på vej til EU-medlemskab, og at EU ønsker at åbne kapitler i forhandlingerne med Ukraine.

Reelt har Ungarn dog vetoret over for både at åbne kapitler og for EU-medlemskab til Ukraine. Derfor har Ukraines drøm om EU svære udsigter.

* Kan EU-landene blive enige om, hvordan man vil betale for oprustning?

EU-Kommissionen præsenterede onsdag en hvidbog om oprustningen af Europa.

Danmark er blandt de lande, der har kæmpet for, at Europa skal være klar til at forsvare sig selv i 2030.

Det er blevet en del af hvidbogen, som blandt andet bygger på planen "Rearm Europe". Den åbner ifølge EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, alle EU's sluser for finansiering.

Alligevel kan EU-landene være på vej ud i et bittert opgør om regningen.

Selv om EU-Kommissionen giver landene adgang til at overskride EU's budgetregler, hvis de investerer i forsvar, så er økonomierne i blandt andet Frankrig, Italien og Spanien så presset, at landene er bekymrede for at optage mere gæld.

Samtidig er der især i Spanien, men også i Italien, en helt anden holdning til truslen fra Rusland.

Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, har før topmødet vakt opsigt med udtalelser om, at han ikke forventer, at Putins kampvogne vil rulle hen over Pyrenæerne.

Underforstået, at Spanien ikke ser Rusland som en trussel og derfor ikke ser samme behov for hurtig oprustning, som især de baltiske lande på grænsen til Rusland gør.

Eller som statsminister Mette Frederiksen (S) gør.

Spaniens premierminister kæmper i stedet for at åbne EU's forsvarskasse til også at betale for andre "sikkerhedsudfordringer" som eksempelvis Spaniens investeringer i at bekæmpe klimaforandringer.

Sánchez ser også gerne, at EU åbner for fælles gæld, der skal gives som tilskud til Spanien, så de kan opruste og dermed leve op til deres Nato-løfte om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvar.

Den tilgang er nordeuropæiske lande som Danmark, Sverige, Tyskland og Holland dog ikke enige i.

Mette Frederiksen har åbnet for fælles gæld i EU. Men tanken er, at det skal gå til fælles EU-investeringer i forsvar. Ikke til at betale for Spaniens særønsker.

Det kan give interne opgør i EU, mens krigen fortsætter i Ukraine og Mellemøsten.

/ritzau/