Biden opfordrer til kamp for USA's sjæl i Martin Luther Kings kirke

Normalt er det præsten, der står og prædiker i Ebenezer Babtistkirken i Atlanta. Men søndag fik præsident Joe Biden adgang til prædikestolen. Foto: Carolyn Kaster/Ritzau Scanpix

USA markerer den årlige helligdag for borgerrettighedsforkæmperen Martin Luther King, der havde en drøm om racelighed. Drømmen er ikke opfyldt, siger Biden.

Offentliggjort Sidst opdateret

Hvis det splittede USA skal hele og overvinde uretfærdighed og ekstremisme, så er det måske en ide at lytte til, hvad præsten Martin Luther King sagde.

Det mener USA's præsident, Joe Biden.

Martin Luther King, der ville være fyldt 94 år søndag, blev myrdet ved et attentat i Memphis i 1968.

Inden da var han blevet berømt for blandt anden sin store tale i Washington D.C., USA's forbundshovedstad, i 1963 ved en borgerrettighedsmarch.

Det var her, han talte om, at "I have a Dream". En drøm, hvor alle racer er lige.

USA har indført en årlig helligdag til ære for King. Den falder mandag, og på hans fødselsdag var Biden rejst til Atlanta i delstaten Georgia for at tale i Ebenezer Baptist-kirken, Kings kirke.

Præsidenten var inviteret af kirkens præst, senator Raphael Warnock. Både han og Biden er Demokrater.

Adskillige præsidenter og andre amerikanske ledere har før været inviteret til kirken, specielt i forbindelse med den årlige helligdag.

Men da Biden søndag gik på prædikestolen, var det første gang, at en præsident gjorde det.

Det var en gudstjeneste og en tale, der ifølge Reuters kredsede om et vigtigt tema for Demokraterne, nemlig USA's og verdens kamp mod autoritære kræfter.

- Kendsgerningen er, at jeg står her på et afgørende tidspunkt for USA og verden, sagde Biden.

- Er vi et folk, der vil vælge demokrati over autokrati? Vi må vælge et samfund over kaos.

- Vil vi vælge kærlighed over had? Det er vor tids spørgsmål, og det er grunden til, at jeg er her, sagde han ifølge Reuters.

Martin Luther King var en af USA's mest prominente borgerrettighedsforkæmpere, og han var kendt langt uden for USA's grænser.

Martin Luther King er her fotograferet den 28. august 1963, da han holdt sin berømte tale ved Lincoln Memorial i Washington D.C. Det var her, hvor han sagde: "I have a Dream". Foto: Uncredited/Ritzau Scanpix

I 1964 fik han Nobels fredspris for sin kamp mod raceulighed.

Han var kun 39, da han blev skudt af James Earl Ray. En hvid mand, der gik ind for adskillelse af racer.

Han tilstod drabet i retssagen, hvor han blev dømt 99 års fængsel.

Senere sagde han, at han var offer for en sammensværgelse. Han døde i fængslet som 70-årig.

Noget af det, som King kæmpede for, var at sikre, at alle kunne stemme.

Joe Biden siger, at han kæmper for det samme. Der er stemmeret for alle i USA, men forskellige bureaukratiske regler kan gøre det besværligt for nogle fattige vælgere i udsatte områder at få stemt.

Biden talte om, at King var på en åndelig mission. En moralsk mission.

Ritzau Grafik. Foto: WER/Free

- Min mission til nationen i dag er, at vi fortsætter. Vi går sammen, sagde Biden.

Præsidenten virkede til at gå til opgaven med at holde tale i kirken med en vis ydmyghed.

- Jeg har talt i parlamenter, for konger, dronninger, verdensledere. Det har jeg gjort meget længe. Men det her, det er skræmmende, sagde han og mindede om, at den drøm, der var med til at gøre King berømt, ikke er opfyldt.

- Det er en drøm, hvori vi alle fortjener frihed og retfærdighed. Det er stadig vor tids opgave at gøre denne drøm til en realitet, for den er ikke opfyldt endnu, sagde Biden ifølge AFP.

- Kampen for denne nations sjæl varer i mange år. Det er en konstant kamp mellem håb og frygt, venlighed og ondskab, retfærdighed og uretfærdighed.

/ritzau/

Kort om Martin Luther King

* Født 15. januar 1929 i Atlanta.

* Kings far var baptistpræst og moderen skolelærer.

* Begyndte på college i 1944. Doktorgrad i teologi i 1955.

* Blev i 1955 præst i baptistkirken i Alabama. Samme år stod han bag en busboykot, efter at en sort kvinde blev tvunget til at give sin plads i bussen til en hvid. Busselskabet ændrede efterfølgende reglerne.

* Var med til at grundlægge Southern Christian Leadership Conference i 1957, der skulle organisere borgerrettighedsaktivismen.

* Gav i august 1963 under en protestdemonstration med omkring 250.000 personer i Washington D.C. sin mest berømte tale: "I have a dream".

* Modtog i 1964 Nobels fredspris.

* Ledede i 1965 en kampagne for stemmeret til alle sorte. Samme år vedtog Kongressen en valglov, der forbød raceopdeling ved valg.

* Protesterede de sidste år af sit liv mod krigen i Vietnam og fattigdom i USA.

* Blev skudt på altanen til sit hotelværelse den 4. april 1968 i Memphis af James Earl Ray.

Kilde: BBC.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu