Blodbadet i Europa går ind i sin fjerde måned uden udsigt til fred

Den amerikanske og britiske efterretningstjeneste havde godt nok sagt, at Vladimir Putin ikke havde opmarcheret 150.000 soldater langs grænsen til Ukraine, fordi de skulle på øvelse.

Det var, fordi den russiske præsident ville invadere Ukraine.

Men mange militæreksperter, politikere og sofaeksperter regnede det for bluff.

For det her er 2022. Det her er Europa. Et angreb på et andet land i vores civiliserede del af verden hører en anden tid til.

Spionerne havde ret, andre tog fejl.

Den 24. februar gik Rusland til angreb fra tre sider.

Det lå i luften, at det ville gå hurtigt.

Modstanden ville være nedkæmpet i løbet af nogle dage eller uger, og så havde Putin taget fusen på alle og underlagt sig det kæmpestore land med 44 millioner indbyggere, mens Vesten stod splittet på sidelinjen.

Tirsdag er det tre måneder siden, at angrebet kom, og det er gået helt anderledes, end de fleste troede.

Ukrainerne kæmper imod og ser flere steder ud til at have fået russerne på hælene. Vesten og Nato står sammen som sjældent set og hjælper Ukraine.

Rusland ser ud til at stå med store problemer. Både på slagmarken, med sin økonomi, der er ramt af sanktioner, og med sit omdømme.

Krig er krig. Tusindvis af mennesker på begge sider er dræbt.

Ingen kender det rigtige tal. Det er umuligt at verificere oplysningerne fra de to lande.

Læs her om nogle af de begivenheder, der er sket i de sidste tre måneder, og som der er nogenlunde vished for.

* 24. februar: Rusland angriber Ukraine. Putin kalder det en "special militær operation" for at afmilitarisere og "afnazificere" Ukraine. Han vil desuden hindre Natos indflydelse i Ukraine.

Ukraine er forberedt og kæmper imod.

* 1. marts. Luftfotos af en mange kilometer lang russisk militærkolonne uden for Kyiv dukker op. Den holder stille, tilsyneladende med logistiske problemer.

* 16. marts. Ukraine beskylder Rusland for at have bombet et teater i Mariupol. Hundreder meldes dræbt i kælderen under teatret. Rusland benægter.

* 25. marts. Rusland signalerer, at de vil koncentrere sig om at kæmpe i Donbas i det østlige Ukraine, hvor der er prorussiske separatister.

* 1. april. Ukrainske styrker vinder frem rundt om Kyiv. Den store militærkolonne er væk. Tilbage er ødelagte byer og sønderskudte, russiske kampvogne. Der er tegn på, at civile er blevet skudt i byer som Butja.

Billederne af ligene er konstruerede, siger Rusland.

* 8. april. Ukraine beskylder Rusland for et missilangreb på en banegård i Kramatorsk. 52 civile bliver dræbt. USA's præsident, Joe Biden, kalder det "en forfærdelig grusomhed begået af Rusland".

* 14. april. Den russiske fregat "Moskva" synker i Sortehavet. En eksplosion om bord, siger Rusland. Vores missiler, siger Ukraine.

* 20. april. Over fem millioner mennesker er flygtet fra Ukraine, siger FN.

* 25. april. Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, advarer imod at undervurdere risikoen for en tredje verdenskrig.

* 30. april. Lavrov siger, at Rusland har evakueret en million ukrainere til Rusland.

* 8. maj. Omkring 500 russiske soldater med omkring 70 køretøjer falder i baghold, da de skal over en flod i Luhansk, siger ukrainsk militær. Ikke mange menes at have overlevet. Luftfoto fra stedet går verden rundt.

* 19. Dramaet ved det store stålværk i Mariupol ebber ud. Ukrainske soldater har krigen igennem kæmpet mod russerne fra værkets mange undergrundsgange. De fleste menes nu at have overgivet sig.

* 20. maj. Ruslands forsvarsminister, Sergej Sjojgu, siger, at Rusland er tæt på at have kontrol med hele Luhansk-området i Donbas.

/ritzau/