Borgmester: Rusland bruger Europas største atomkraftværk som skjold

Atomkraftværket Zaporizjzja, der ligger i udkanten af byen Enerhodar, har i det seneste år været under russisk kontrol. Det er flere gange blevet beskudt, hvilket har medført advarsler om en mulig atomkatastrofe. (Arkivfoto). Foto: Alexander Ermochenko/Reuters

Atomkraftværket Zaporizjzja huser i dag russiske soldater, våben og ammunition. Værket er taget som gidsel og gjort til militært træningsanlæg, siger Zelenskyj.

Offentliggjort Sidst opdateret

Europas største atomkraftværk, Zaporizjzja, producerer ikke længere elektricitet, men er blevet en russisk militærbase.

Rusland bruger værket som en form for "atomskjold" for soldater, våben og ammunition.

Det siger borgmesteren fra byen Enerhodar, hvor værket ligger.

- I løbet af et års besættelse har de forvandlet Europas største atomkraftværk til en militærbase, siger den 37-årige borgmester, Dmytro Orlov.

Han tilføjer, at de russiske styrker udnytter, at ukrainske styrker "ikke vil skyde" mod atomkraftværket.

- De fleste af besættelsesstyrkerne har deres base på værket, fordi de er mere sikre der, siger Orlov.

Lørdag var det et år siden, at Rusland tog værket som "gidsel" og forvandlede det til et "militært træningsanlæg", sagde præsident Volodymyr Zelenskyj i en tale.

En russisk soldat holder vagt udenfor atomkraftværket Zaporizjzja, der er Europas største. (Arkivfoto). Foto: Uncredited/Ritzau Scanpix

Og det er et vigtigt anlæg for de russiske styrker at have kontrol med.

Det amerikanske Institute for the Study of War advarede tidligere på ugen om, at Rusland kan finde på at "forsøge at afværge en mulig fremtidig ukrainsk modoffensiv" i det sydlige Ukraine ved at "optrappe truslen" mod Zaporizjzja-værket.

Borgmester Orlov flygtede i april sidste år ud af Enerhodar, der ligeledes er under russisk kontrol.

Det samme har langt de fleste indbyggere gjort. Før krigen boede der 53.000 mennesker. Nu er tallet faldet til omkring 15.000.

Det har ikke kun haft betydning for byen, men også for bemandingen på atomkraftværket.

Næsten halvdelen af de ansatte er der ikke længere, viser en opgørelse fra Energoatom, der er Ukraines statslige atomagentur.

Hvor der inden krigen var 11.000 medarbejdere på Zaporizjzja-værket, er der i dag omkring 6500. Af dem har omkring 2600 indvilget i at samarbejde med russerne, oplyser Energoatom.

- Der er et reelt problem med antallet af medarbejdere, og det har en betydning for sikkerheden, siger borgmester Orlov.

De medarbejdere, der er tilbage, arbejder ekstra for at kompensere for den lave bemanding, tilføjer han.

Borgmesteren opholder sig nu i byen Zaporizjzja, der ligger omkring 120 kilometer fra Enerhodar og værket. Men han har tæt kontakt med indbyggerne i den by, han blev nødt til at flygte fra, fortæller han.

Ifølge Orlov befinder der sig i dag mindst 1000 russiske soldater på atomkraftværket og i Enerhodar.

Værket, der tidligere producerede en femtedel af elektriciteten i Ukraine, kørte videre i krigens første måneder, selv om der ofte var granatangreb omkring det.

Men i dag er de seks reaktorer lukket ned og de fleste af de kabler, der forbinder det med omverdenen, er ødelagt.

Rusland forsøgte i adskillige måneder at koble atomkraftværket til sit eget elnet, siger borgmester Orlov. Men det lykkedes ikke.

Selv hvis Rusland sender deres egne specialister, vil de ikke kunne få værket fuldt op at køre igen, lyder vurderingen fra Energoatom.

Værket er stadig forbundet med det ukrainske elnet, men kun for at få den strøm, der er nødvendig.

Hvis det sidste forbundne kabel bliver ødelagt, vil der være "risiko for en atomar eller radioaktiv ulykke", har Energoatom advaret om.

/ritzau/AFP

Zaporizjzja-værket er på russiske hænder

* Atomkraftværket Zaporizjzja er det største i Europa. Inden krigen producerede det en femtedel af den elektricitet, Ukraine har brug for.

* Lørdag var det præcis et år siden, at russiske soldater indtog Zaporizjzja-værket. Det skete den 4. marts sidste år, kun lidt over en uge efter Ruslands invasion af nabolandet.

* Siden har der utallige gange været kampe i området. Og der har lydt adskillige advarsler fra især Ukraines regering om, at verden risikerer en ny atomulykke i stil med Tjernobyl-katastrofen i 1986.

* Rusland og Ukraine har beskyldt hinanden for at have skudt mod atomkraftværket.

* I september sidste år indsatte FN's Internationale Atomenergiagentur (IAEA) permanente inspektører på værket. IAEA forsøger også at få en aftale på plads om at etablere en demilitariseret zone rundt om værket. Men forhandlingerne er gået i stå.

Kilde: AFP

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu