Briterne regner med at skulle betale for at bruge læger og hospitaler

Det var ikke sådan, brexit-politikerne sagde, det ville blive.

Op til folkeafstemningen om britisk medlemskab af EU i 2016 proklamerede den senere - og nu også tidligere - premierminister Boris Johnson, som var en af lederne af brexitkampagnen, at de milliarder af pund, som Storbritannien sendte til EU, kan bruges meget bedre hjemme.

En del af kampagnen sagde, at der dagligt sendes 50 millioner pund til EU, og de penge kan bruges bedre på sundhedsvæsnet, National Health Service (NHS).

Storbritannien er ude nu, men NHS er i dybe problemer. Det samme er den britiske økonomi.

Sundhedsvæsnet fylder onsdag den 5. juli 75 år. I alle disse år har briterne nydt godt af et skattefinansieret sundhedsvæsen, som de er stolte af.

NHS har spillet en stor rolle i mange valgkampe. Hvis alt slår fejl, så er det altid en trøst, at NHS tager sig af ens helbred, uden at man skal røre sit budget.

I de senere år er forholdene i NHS imidlertid blevet mere og mere pressede.

Specielt under coronapandemien viste NHS sig at være sårbar. Men befolkningen stod sammen om deres sundhedsvæsen, hvor læger og sygeplejersker lå vandret for at holde corona stangen.

Som i andre vestlige lande, herunder Danmark, er der voksende problemer med at få pengene til at slå til. Medicin bliver dyrere, det er svært at få læger og sygeplejersker.

I Storbritannien har der året igennem været punktstrejker i NHS, hvor de ansatte har krævet mere i løn og bedre forhold.

Medierne fortæller om briter, der venter og venter på ambulancer, som er timer undervejs.

Om briter, der venter og venter på ventelister, mens deres sygdomme bliver værre og værre.

Et flertal af briterne mener, at det ikke kan fortsætte.

Velgørenhedsorganisationen The Health Foundation har i anledning af 75-års-dagen fået lavet en meningsmåling om briternes holdning til NHS.

Den siger, at NHS gør befolkningen mere stolt. 54 procent siger, at NHS er det, der mere end noget andet gør dem stolt af at være britisk.

Nummer to med 32 procent er landets historie, nummer tre med 26 procent er kultur og kunst.

55 procent siger, at de er stolte, fordi NHS er betalt via skatter. 36 procent er stolte, fordi det er for alle.

Målingen har også spurgt om fremtiden, og her venter et stort flertal kæmpe forandringer.

For det er slut med, at det hele betales via skatten, tror flertallet.

71 procent mener, at briterne om ti år selv betaler en del af udgifterne for at bruge sundhedsvæsnet. Altså brugerbetaling.

Regeringen er i fuld gang med at prøve at løse problemerne med bemandingen i sundhedssektoren. I fredags fremlagde den en rapport, der siger, at der lige nu er omkring 112.000 ubesatte stillinger i NHS.

Gøres der ikke noget, er tallet tredoblet i 2037.

Så derfor lancerer regeringen en handlingsplan, som over fem år skal vende bøtten - eller i hvert fald gøre noget ved problemerne.

Reuters skriver, at der afsættes 2,4 milliarder pund - 20,7 milliarder kroner - til at uddanne mere sundhedspersonale.

Desuden skal nogle af pengene bruges på at overbevise de nuværende læger og sygeplejersker om at blive i deres job i NHS.

Alt i alt skal planen sikre, at sundhedsvæsnet i 2036/37 har omkring ekstra 300.000 læger, sygeplejersker og andre.

Nye tal viser ifølge nyhedsbureauet dpa, at 169.512 ansatte i NHS i 2022 forlod deres job. Det er omkring 20.000 flere end året før.

Nogle britiske kommentatorer slår alarm over tallet.

Andre slår dog koldt vand i blodet og siger, at det kan hænge sammen med, at en del af det pensionsmodne sundhedspersonale udskød deres afgang under coronaen og derfor først stoppede i 2022.

/ritzau/