Britisk politis gamle traditioner er under stort pres af gadeoptøjer

Storbritannien er stolt af sin lange historie med en politistyrke, der opererer under princippet om "politiarbejde med samtykke".

Det kræver, at der er accept og samarbejde fra borgernes side.

I den seneste uges tid har hundredvis af politifolk i britiske byer stået i situationer, hvor der tydeligvis ikke har været samtykke fra borgernes side.

Efter det tragiske knivdrab på tre små piger i en danseskole i byen Southport udbrød der uroligheder i mange byer.

Som en steppebrand spredte der sig falske oplysninger på sociale medier om, at det var en migrant, der havde myrdet de tre piger, som dansede til Taylor Swift-hits.

Vrede demonstranter, overvejende mænd, rasede mod indvandring i Storbritannien, specielt muslimsk indvandring.

De kom i slagsmål med politiet. Der var vandalisme, og der var ligegyldighed over for den traditionelle adfærdskodeks hos politiet.

Nu er der debat om kodekset.

Mens voldelige demonstranter i mange andre lande bliver mødt af en politistyrke med kontante metoder og vandkanoner, holder briterne fast i de gamle principper med rødder tilbage i 1800-tallet.

Da var Robert Peel premierminister. Han skabte landets første professionelle politistyrke i den britiske hovedstad, London, i 1829.

Peel regnes for faderen til moderne politiarbejde. Af samme grund kaldes britiske politifolk for "Bobby" eller "peels".

Et centralt princip bag styrkens kodeks er, at politiet er til for befolkningens skyld. Politiet arbejder med befolkningens godkendelse snarere end statens godkendelse.

En tommelfingerregel er, at kun et minimum af fysisk magtanvendelse skal tages i brug, når det er nødvendigt.

Så politiet i Storbritannien er ikke svært bevæbnet. Det kan bruge strømpistoler eller tåregas "som sidste udvej", siger Hugo Gorringe, leder af sociologisk fakultet på University of Edinburgh.

Politiet skal søge at have et forhold til offentligheden, "som giver virkelighed til den historiske tradition om, at politiet er offentligheden, og offentligheden er politiet".

Så det er anderledes i Storbritannien. I Frankrig er der for eksempel en særlig styrke til at håndtere store forsamlinger. Den er klar med magtanvendelse.

I Storbritannien er det noget, der klares af det almindelige politi.

- Politiet er grundliggende borgere i uniform. De er integreret i det omkringliggende samfund og bor ikke på en kaserne, siger Gorringe.

- Der er ikke et dedikeret hold af urobetjente. Der er politifolk, som har fået urotræning. Så kommer der uro, får de hjelme på og udleveret skjolde.

På et tidspunkt, mens urolighederne skyllede ind over de britiske byer, sagde premierminister Keir Starmer, at der skal laves en stående styrke bestående af 6000 politifolk, der er særligt trænet til sådanne uroligheder.

Gorringe påpeger, at det ikke er, hvad det kunne lyde som.

Det er "hård retorik", men det er ikke en hårdere udgave af politiet.

Starmer sagde blot, at de politifolk, der er blevet trænet i at håndtere uroligheder, skal holdes klar til indsats.

I praksis har politiet under urolighederne holdt sig tilbage fra anholdelser på gaderne. Men i dagene derefter har de fundet mistænkte, som så er blevet anholdt.

Lokales arrangement og efterretninger har også hjulpet med at forudsige, hvad der kunne ske, så der har været forebyggende indsatser.

Men det er som om, at det ikke er nok, mener eksperter. En af dem er Kevin Moore, tidligere politichef i Sussex.

- Hvis man ser på europæisk politis taktik, så lader de sig ikke køre rundt med. De havde kørt en gammel vandkanon frem, siger han til Daily Mail.

/ritzau/AFP