Der venter et neglebidende valg for Macron og hans parti

Om en god uges tid har de franske vælgere afgjort, om deres præsident, Emmanuel Macron, får politisk medvind til at hæve deres pensionsalder.

Efter sin egen valgsejr i april er Macron nu i gang med anden og sidste periode som præsident.

Og nu skal der stemmes igen.

Vælgerne skal denne gang sammensætte en ny nationalforsamling. Får Macron flertal her, letter det vejen for hans reformer.

En fransk præsident kan kun kan have embedet i to perioder i træk. Så han skal ikke genvælges og kan være mindre bekymret for vælgernes dom om fem år.

I sin skrivebordsskuffe i Élysée-palæet i Paris har han reformplaner, der ikke er populære alle steder.

Det gælder planer om at hæve pensionsalderen og gøre arbejdsmarkedet mere fleksibelt.

Imidlertid er der for Macron som for alle andre en praktisk virkelighed.

I sin første præsidentperiode mærkede han folkets vrede, selv om han havde flertal i Nationalforsamlingen.

Hans plan om afgiftsstigninger på brændstof skabte protestbevægelsen De Gule Veste, som blokerede trafik og sloges med politiet.

I dag er vælgerne meget optaget af deres dårlige økonomi, høje priser og inflation, og det har spillet en stor rolle i valgkampen.

Det første fingerpeg for Macron og alle andre kommer søndag, når valgets første runde afholdes. Anden runde holdes en uge senere.

Der er 577 pladser i Nationalforsamlingen, så der skal 289 til et flertal.

Macrons bevægelse, La République En Marche (LREM), fik 314 pladser ved valget i 2017.

Imidlertid begyndte LREM's parlamentarikere at sive.

I den afgående forsamling har gruppen kun 270 pladser. Men den har bevaret kontrollen på grund af allierede fra andre partier.

Meningsmålingerne op til valget giver ikke et entydigt billede, skriver Reuters.

LREM har indgået en koalition med de to midterpartier Modem og Horizon.

En Ifob-måling gav i tirsdags de tre partier 250-290 pladser. Onsdag gav en Ipsos/Cevipof-måling dem 275-315.

Sofavælgere kan også spille ind. En Ipsos-Fiducial-måling fredag siger, at hele 54 procent af vælgerne måske slet ikke stemmer.

Så det er ikke givet, at Macron får sin ønskeposition. Han skal måske finde samarbejdspartnere.

Nummer to i målingerne er en venstreorienteret koalition, der ledes af den politiske veteran og tidligere marxist Jean-Luc Mélenchon.

Han har erklæret, at han vil hindre Macron i at hæve pensionsalderen.

Reuters skriver, at de afgørende mandater også kan ende hos Republikanerne, Frankrigs gamle konservative parti, der igennem årene har skiftet navn flere gange.

Partiet er muligvis lettere for Macron at tale reformer med end det yderste venstre.

Inden Macron trådte ind på den politiske scene i Frankrig i 2017, var fransk politik domineret af to store blokke.

Det var de konservative, nu Republikanerne, og Socialistpartiet på venstrefløjen.

Republikanerne ligger godt til som nummer tre i målingerne, men Socialistpartiet er kommet med i gruppen af venstreorienterede partier under Mélenchon.

Marine Le Pen, der tabte præsidentvalget til Macron, og hendes højrenationale National Samling ligger til at blive fjerdestørste parti.

/ritzau/