Det halter med Tysklands løfter om oprustning for 100 milliarder euro

Der begynder at blive bedre plads på de tyske våbenlagre, efterhånden som materiel og ammunition sendes til Ukraine.

Der er ikke købt ind til at erstatte de våben, der sendes til slagmarken i Østeuropa.

Og der er heller ikke rigtig kommet gang i indkøb til den massive oprustning, som forbundskansler Olaf Scholz lovede, da Rusland angreb Ukraine den 24. februar.

Da sagde Scholz, at Tyskland nu opruster for 100 milliarder euro - 745 milliarder kroner.

- Der er næsten ingen bevægelse overhovedet, siger en kilde, der er involveret i processen med at indgå forsvarskontrakter.

Kilden siger, at der kun er indgået få kontrakter.

Reuters har også talt med topchefer i den tyske forsvarsindustri. De udtrykker skuffelse over det, de betegner som træghed i processen med at fylde op på forsvarets våbenlagre.

De mener, at det skyldes langsommelige procedurer og manglende beslutninger på topniveau.

- Vi havde ventet, at der var afgivet langt flere ordrer nu, siger en af topcheferne, der vil være anonym.

- Der raser en krig i Ukraine. Men procedurerne kører stadig som i fredstid, mens inflationen æder penge, siger en anden topchef.

Nato-lande har i årevis kritiseret Tyskland for ikke at opfylde forsvarsalliancens målsætning om, at hvert Nato-land skal bruge mindst to procent af sit bnp på forsvaret.

I stedet har Tyskland lænet sig op ad USA, når det gælder sikkerhed, og så undladt at dele de økonomiske byrder.

Samme kritik har været rettet mod Danmark.

Men i et stort politisk skifte efter invasionen af Ukraine meddelte Scholz så, at de 100 milliarder euro bliver brugt til at bringe forsvarets våben og udstyr op i standard, efter at området i årtier oven på Den Kolde Krig er blevet forsømt.

Det blev bemærket herhjemme, da det var nogenlunde samtidig med, at et bredt flertal i Folketinget enedes om, at Danmark nu skal investere langt flere penge i forsvaret.

Danmark lover dermed også at bruge to procent af bnp på militæret. Dog først fra 2033.

Reuters' kilder mener, at Tysklands indkøb af nye våben går alt for langsomt set i lyset af krigen i Ukraine og den forværrede sikkerhedssituation.

- Der er indgået kontrakter om noget ammunition. Men det er kun en dråbe i havet i forhold til behovet, siger en topchef.

Blandt andet ser der ud til at være stilstand, når det gælder at erstatte 14 selvkørende haubitser - selvkørende kanoner - og 13.500 artillerigranater, som Tyskland har sendt til Ukraine.

- Finansminister Christian Lindner har endnu ikke givet grønt lys til at bruge pengene, siger kilden.

Han påpeger, at udgifterne til at fylde lagerne op igen skal tages af det almindelige budget og ikke af de 100 milliarder euro.

Ifølge kilden har Tyskland leveret luftforsvarssystemer til at beskytte blandt andet militærkolonner. Men der er ikke indkøbt nye systemer, så tyske kolonner også kan forsvares.

Tysklands finansministerium har ikke umiddelbart kommenteret sagen.

Problemet begrænser sig imidlertid ikke kun til Ukraine-våbnene.

Kilden siger, at Tysklands militær i lang tid inden krigen i Ukraine har manglet våben og udstyr.

/ritzau/Reuters