Det kan tage årevis at få Putin dømt for krigsforbrydelser

Rusland er i den seneste måned løbende blevet anklaget for at bombe huse og dræbe civile i Ukraine.

Senest var det efterretninger fra den generobrede by Butja uden for Kyiv, der vakte international forfærdelse.

Det har fået Ukraine og mange vestlige lande til endnu en gang at anklage Rusland og landets præsident, Vladimir Putin, for at begå krigsforbrydelser, hvilket russiske talsmænd benægter.

Den Internationale Straffedomstol i Haag (ICC), som retsforfølger krigsforbrydere, har sat en efterforskning i gang.

Men det vil blive svært at få Putin og andre højtstående russere på anklagebænken.

Det siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl, der er militærforsker ved Forsvarsakademiet. Han forsker i humanitær folkeret, også kendt som krigens love.

- Det mest sandsynlige er, at der vil gå rigtigt mange år, før der kommer en retssag mod Putin, siger militærforskeren.

En retssag kan nemlig ikke gå i gang, før den anklagede kan blive stillet for retten. Og Rusland kommer ikke til at udlevere Putin.

I hvert fald ikke så længe han stadig har magten i landet, pointerer Kenneth Buhl.

Ifølge Ryan Goodman, der er juraprofessor på New York University, kan anklager om krigsforbrydelser dog svække Putins position i hjemlandet.

- Det vil måske gå op for russerne, at det her er endnu en grund til, at Putin ikke længere kan tjene deres land, siger Ryan Goodman til det amerikanske medie CNN.

Hvis Putin mister magten, ændrer det situationen. Ifølge Kenneth Buhl vil en ny magthaver nemlig have en stor interesse i at få Putin af vejen.

Og hvis først Putin sidder i Haag, er der gode chancer for at få ham dømt, mener Kenneth Buhl.

Som statsleder bærer Putin et ansvar for ikke at lade sine soldater begå krigsforbrydelser. Og han kan ikke lade som om, at han ikke ved, hvad der foregår i Ukraine, mener militærforskeren.

Ifølge Kenneth Buhl kan man godt formode, at krigsforbrydelser er blevet diskuteret i Putins mange telefonsamtaler med den franske præsident, Emmanuel Macron.

- I det øjeblik Macron taler med ham om det, giver han i virkeligheden Putin dødskysset, siger Kenneth Buhl.

- For så er Putin nødt til at gøre noget ved det, hvis ikke han selv vil havne i fedtefadet.

Hverken Rusland eller Ukraine er medlemmer af Den Internationale Straffedomstol. Ukraine har dog givet ICC lov til at retsforfølge krigsforbrydelser begået på ukrainsk territorium.

Domstolen vil blandt andet forsøge at bevise, at civile bygninger gentagne gange er blevet angrebet i områder, hvor der slet ikke er militære mål i nærheden.

Det mener Alex Whiting, der er gæsteprofessor ved Harvard Law School, og som tidligere har arbejdet for ICC.

Ifølge ham vil beviser af den art klare sig godt i retten.

- Hvis det sker igen og igen, og strategien ser ud til at være at gå efter civile i byområder, så kan det være et meget stærkt bevis på, at det her sker med vilje, siger Alex Whiting til nyhedsbureauet Reuters.

FN har tidligere oprettet internationale tribunaler, der er midlertidige domstole, til at retsforfølge krigsforbrydere.

Ifølge militærforskeren Kenneth Buhl kommer det dog ikke til at ske i dette tilfælde. Det er nemlig FN's Sikkerhedsråd, der opretter tribunalerne. I rådet har Rusland vetoret.

Militærforskeren mener i stedet, at de vestlige lande kunne gå sammen om at oprette et tribunal.

- Det vil der være god mening i. På den måde kan USA, der ikke er medlem af ICC, også deltage, siger Kenneth Buhl.

- Det er samtidig et spørgsmål om ressourcer. Der er mange forbrydelser, der skal undersøges.

/ritzau/