Det står der i Egyptens nye forfatning

Forfatningen blev vedtaget ved en folkeafstemning, hvor 64 procent af de afgivne stemmer var et ja til forfatningen.

Egyptens sekulære opposition har kraftigt kritiseret forfatningsudkastet, som den anser for at være et middel til at indføre sharia-lovgivning i landet.

Her er nogle af forfatningens hovedpunkter:

- Islam forbliver landets officielle religion. En tidligere formulering som sagde, at sharia-principperne er hovedgrundlag for lovgivning, er bevaret. Disse principper er dog udvidet til også at omfatte sunnimuslimske doktrinære tolkninger.

- Religionsfrihed er garanteret. Men kun for kristne, jøder og muslimer. Ikke for andre religioner.

- Præsidenten må kun sidde i to fireårsperioder i træk. Under den tidligere præsident, Hosni Mubarak, var der ingen begrænsning.

- Forsvarsministeren bliver valgt fra militærets rækker. Militærets budget bliver kontrolleret af en komité, som hovedsageligt består af militærpersoner. Derfor bliver det praktisk talt uden kontrol fra civile.

- Civile kommer ikke for retten ved en militærdomstol, medmindre der er tale om lovovertrædelser, der har kunnet skade de væbnede styrker. Oppositionen og menneskeretsgrupper har krævet, at denne vagt formulerede undtagelse stryges.

- Forfatningsudkastet stadfæster en lovgiven lighed mellem borgerne uden diskrimination, men undgår specifikt at nævne ligestilling mellem kønnene.

- Ytringsfriheden er beskyttet, undtagen når det gælder fornærmelser mod fysiske personer eller fornærmelser mod profeten. Kritikere frygter, at disse formuleringer åbner døren for censur.

- Staten er beskyttet af offentlig orden og moral.

- Det er forbudt for Egypten at underskrive internationale traktater og konventioner, der går imod forfatningen. Menneskeretsgrupper kritiserer fraværet af en direkte omtale af internationale menneskerettigheder.

/ritzau/AFP