Efter 500 dages krig: USA giver Ukraine omstridte klyngebomber

Efter enstemmig rådgivning fra sine rådgivere har USA's præsident, Joe Biden, besluttet at give Ukraine adgang til amerikanske klyngebomber.

- Det var en svær beslutning, siger Joe Biden til CNN og begrunder beslutningen med, at den skal hjælpe den ukrainske modoffensiv, der er i gang.

- Det skal ikke bruges mod områder med civile. De prøver at komme gennem de skyttegrave (som russerne har bygget, red.) og stoppe deres kampvogne.

Klyngebomber skiller sig ad i luften og udløser adskillige eksplosiver, der spreder sig over et bredt område. De kan affyres via fly, artilleri og missiler.

Eksplosiverne er designet til at detonere, når de rammer jorden.

De amerikanske klyngebomber kan potentielt blive del af en ny våbenpakke til Ukraine med en værdi svarende til 3,4 milliarder kroner.

Våbenpakken er blevet modtaget mod tak fra den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj. Han brugte lørdag på at markere de 500 dage siden Ruslands invasion af hele Ukraine 24. februar sidste år.

Zelenskyj besøgte Slangeøen ud for byen Odessa.

Øen blev berømt da dens ukrainske forsvarer i krigens første dage af et russisk krigsskib blev bedt om at overgive sig eller dø, men nægtede og gav det russiske krigsskib en mindre pæn udgave af "rend og hop" med på vejen.

- Jeg ønsker her fra Slangeøen at takke hver eneste af vores soldater for de 500 dage, sagde Zelenskyj ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Og må vores frihed, som alle vores helte fra forskellige tidsaldre ønskede for Ukraine, og som vi nu må kæmpe for, blive en hyldest til dem, der gav deres liv for Ukraine.

Mens Zelenskyj hyldede de ukrainske styrkers forsvar under Ruslands offensiv sidste år, fortsætter den ukrainske modoffensiv med at producere begrænsede fremrykninger.

Det genvundne terræn står ikke helt mål med de fremskridt, som ukrainske styrker gjorde i Kharkiv-regionen i september eller Kherson-regionen i november.

Det skyldes blandt andet, at de russiske styrker mange steder har forberedt et bælte af forsvarsværker. Det er de skyttegrave den amerikanske præsident nu vil give ukrainerne klyngebomber til at angribe.

I Vesten er forholdet til klyngebomber splittet. Over 120 lande herunder Frankrig, Tyskland og Storbritannien er medunderskrivere på en konvention imod brugen af klyngebomber.

Også Danmark har skrevet under. Lørdag "frarådede" Danmark da også brugen af klyngebomber. I en skriftlig kommentar fra Udenrigsministeriet lød det:

- Udenrigsministeriet oplyser, at Danmark har tiltrådt klyngevåbenkonventionen, og vi har forpligtet os til ikke at producere eller anvende klyngevåben, ligesom vi naturligvis generelt fraråder anvendelsen heraf.

Hverken USA, Rusland eller Ukraine har underskrevet konventionen.

Ifølge lederen af Dansk Flygtningehjælps minerydningsindsats, Richard MacCormac, kan det komme til at tage årevis at rydde ueksploderede eksplosiver fra klyngebomber i Ukraine op.

- De udgør en stor fare for civilbefolkningen. Det kan være børn, der kradser i jordoverfladen, men også når jorden skal dyrkes, siger han lørdag.

/ritzau/