Efter seks måneders blodig krig er Gaza smadret og hadet afgrundsdybt

De fleste indbyggere i Gaza er fordrevne. Mange lever nu i telte, og der er også skolegang i telte. 80 procent af alle skoler i området er ødelagte eller beskadiget. Billedet er fra et klasseværelse i en lejr i Rafah den 27. marts. Foto: Said Khatib/Ritzau Scanpix

Den længste krig mellem israelere og palæstinensere har nu varet et halvt år. Dødstallet er enormt, der er kæmpe ødelæggelser, og udsigten til fred er mørk.

Offentliggjort Sidst opdateret

Lyspunkterne er få.

Søndag har krigen mellem Israel og Hamas i Gaza stået på i et halvt år, og det har været et halvt år med død, ødelæggelser og tragedier, der står i kø.

Lige nu er der ikke tegn på, at en fredsløsning banker på døren. Langt over 30.000 mennesker er dræbt, og forsoning mellem israelere og palæstinensere synes langt væk.

For de 2,3 millioner palæstinensere i Gaza er der dog et lille lyspunkt.

USA's præsident, Joe Biden, har talt i telefon med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

Og efter denne samtale meddelte Israels regering fredag, at den nu har besluttet at åbne grænseovergangen Erez mellem Israel og Gaza midlertidigt for nødhjælp.

Det betyder, at der åbnes for langt flere forsyninger til palæstinenserne, hvoraf de fleste er internt fordrevne fra deres bombede byer.

Læs her en status på, hvad der er sket i det halve år, og hvor krigen står nu.

* Hvordan begyndte det?

Den 7. oktober 2023 angreb den militante, islamistiske Hamas-bevægelse, der har kontrollen i Gazastriben, ind over grænsen til Israel. Hamas sendte byger af raketter mod israelske byer. Væbnede Hamas-folk dræbte omkring 1200 israelere og tog 253 personer med tilbage til Gaza som gidsler.

* Hvad gjorde Israel?

Da militæret havde trængt Hamas tilbage, holdt Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, en tale. Han sagde blandt andet til palæstinenserne, at der nu ville ske noget, som palæstinenserne ville tale om "i generationer".

Han sagde samtidig, at Israel vil udslette Hamas.

* Hvad er der så sket?

Erez-grænseovergangen har været lukket under krigen, men der har været aktivitet ved grænsebommen. Flere gange har højreorienterede, religiøse jøder demonstreret ved grænsen for at få lov til at komme ind i Gazastriben og bygge bosættelser. Billedet er fra den 29. februar. (Arkivfoto.). Foto: Oren Ziv/Ritzau Scanpix

Israel prøver at udslette Hamas under meget blodige kampe.

Israel angreb først det nordlige Gaza og opfordrede civilbefolkningen til at bevæge sig mod syd.

Senere rykkede offensiven længere mod syd. Gaza By, Khan Yunis og andre beboede områder er voldsomt smadrede af bomber og kampe.

* Har der ikke været våbenhvile?

Jo. I slutningen af november var der våbenhvile i omkring en uge. Da blev 105 israelske gidsler løsladt, mens Israel løslod tre gange så mange palæstinensiske fanger fra israelske fængsler.

Det menes, at der nu sidder omkring 130 gidsler hos Hamas. Det vides ikke, om alle er i live.

* Hvor store tab er der?

Der har under krigen været store problemer med at få forsyninger ind til civilbefolkningen i Gazastriben. Israel frygter, at der er forsyninger til Hamas på lastbilerne, så der er omfattende kontrol. Billedet er fra den 23. marts på den egyptiske side af grænsen til Gaza. (Arkivfoto.). Foto: Khaled Desouki/Ritzau Scanpix

De Hamas-kontrollerede myndigheder i Gaza siger, at over 33.000 palæstinensere er dræbt.

40 procent af dem er ifølge oplysningerne børn.

Ifølge tal fra Israels regering fredag er 256 israelske soldater dræbt under krigen.

Israels militær siger ifølge Reuters, at det har dræbt omkring 13.000 væbnede Hamas-folk.

* Hvordan er situationen nu?

Omverdenen presser på for at få Israel til at tillade mere nødhjælp. Det er det pres, der har ført til, at Erez-overgangen åbnes.

Nødhjælpsfolk i Gaza melder om risiko for alvorlig sult på grund af mangel på forsyninger.

Der er store ødelæggelser i Gazastriben. Billedet er fra udkanten af Gaza By den 30. november 2023. Foto: Adel Hana/Ritzau Scanpix

I det hele taget er den internationale kritik af Israel taget til, efterhånden som krigen er skredet frem.

Kritikken var høj i mandags, da syv nødhjælpsfolk blev dræbt ved et israelsk luftangreb.

Premierminister Netanyahu siger, at Israel agter at angribe Hamas i Rafah i det sydlige Gaza. Omverdenen har stor bekymring for, hvad der i så fald vil ske med de civile i Rafah-området.

* Er der ingen, der taler fred?

Ikke rigtigt. Der er nogen, der forhandler våbenhvile, men ikke fred. Qatar og Egypten og også USA forsøger at mægle mellem Israel og Hamas.

Der er i ugevis blevet forhandlet om en ny våbenhvile, hvor gidsler skal løslades.

Avisen Times of Israel skrev fredag, at David Barnea, chef for Israels efterretningstjeneste Mossad, skal til Egyptens hovedstad, Kairo, til nye forhandlinger.

Hver dag demonstrerer pårørende til israelske gidsler i Gaza mod deres regering for at få den til at indgå en aftale, der får gidslerne hjem. Billedet er fra i tirsdags foran Israels parlament i Jerusalem. Foto: Ronen Zvulun/Reuters

/ritzau/

Israel åbner grænseovergang

* Efter en telefonsamtale mellem USA's præsident, Joe Biden, og Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har Israel meddelt, at det nu åbner for nødhjælp over land fra Israel til Gaza.

* Grænseovergangen Erez mellem Israel og det nordlige Gaza åbnes således midlertidigt for nødhjælp. Grænsen har været lukket siden den 7. oktober, da Hamas angreb Israel, blandt andet via Erez.

* Den israelske industrihavn i Ashdod åbnes midlertidigt for nødhjælp til Gaza igennem Erez.

* Grænseovergangen ved Kerem Shalom, der er en kibbutz, ligger i det sydlige Israel og sydlige Gaza. Den er under krigen blevet brugt til at få nødhjælp fra Jordan ind i Gaza. Der åbnes for, at der kan komme mere nødhjælp over grænsen.

Kilde: Reuters.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu