En offensiv Netanyahu lugter savsmuldet i den politiske manege

En glad Benjamin Netanyahu erklærer, at det er "den værste regering i Israels historie", som er faldet. Foto: Oren Ben Hakoon/Ritzau Scanpix

Så er israelsk politik brændt sammen igen. Det ligner nyvalg, men måske kan veteranen Benjamin Netanyahu forinden nå at samle flertal for en ny regering.

Offentliggjort Sidst opdateret

Benjamin Netanyahu vejrer morgenluft og en vej ud af rollen som oppositionsleder.

Den 72-årige, mangeårige premierminister i Israel har med ét fået muligheden for igen at række ud efter nøglen til premierministerboligen på Balfour Street i Jerusalem.

For landets brede koalitionsregering har kastet håndklædet i ringen. Den er sammensat af partier fra hele det politiske spektrum, herunder arabiske parlamentarikere.

De otte partier har kun regeret i et års tid, og det, der fik dem til at gå sammen, var at få Netanyahu ud af Balfour Street.

Han havde da været premierminister siden 2009.

I de senere år har parlamentet været i dyb krise. Der har været afholdt fire valg siden 2019.

Valgene løste ikke noget, men holdt hver gang Netanyahu ved magten. Han stod begravet til halsen i en sag om korruption, og den kører stadig ved domstolen.

Israels premierminister, Naftali Bennett (tv), og udenrigsminister Yair Lapid er på vej ud. Billedet er fra mandag, da de havde meddelt, at de vil opløse parlamentet og udskrive nyvalg. Foto: Ronen Zvulun/Reuters

I fjor gik otte partier så sammen med et spinkelt flertal på 61 mandater i parlamentet med 120 medlemmer.

Det flertal er væk nu, og Netanyahu har fået færten af magt.

- Dette er en aften med fantastiske nyheder for mange israelske borgere, sagde Netanyahu, leder af det højrenationale parti Likud, mandag aften.

- Efter en resolut kamp fra parlamentets opposition, og mange lidelser for Israels befolkning, er det klart for alle, at den regering, der i Israels historie har svigtet mest, er færdig, sagde han videre ifølge Jerusalem Post.

- Regeringen har været afhængig af støtter af terrorisme og har svigtet borgernes sikkerhed. Den har hævet leveomkostningerne til hidtil usete højder. Den har indført unødige skatter. Den regering drager nu hjem.

Forinden havde premierminister Naftali Bennett meddelt, at regeringen i næste uge opløser parlamentet.

Bennett går samtidig af og bliver vicepremierminister. Udenrigsminister Yair Lapid bliver fungerende premierminister.

Går det som planlagt, skal der være nyvalg. Israelske medier nævner den 25. oktober som en mulig valgdato.

Skiftet på premierministerposten er en del af regeringsaftalen, der siger, at der er vagtskifte som premierminister efter et år ved magten, skriver AFP.

Avisen Times of Israel skriver imidlertid, at afstemningen om opløsning af parlamentet måske fremskyndes. Muligvis allerede til onsdag.

For går der en uge, frygter Bennett og Lapid, at Netanyahu kan overtale overløbere i den afgående regering til at slutte sig til Netanyahu.

Han kan så bakse et flertal sammen til en ny regering, uden at der afholdes valg.

For et valg er muligvis ikke i Netanyahus interesse. Hans højrenationale parti er parlamentets mest populære blandt vælgerne, men det kan ifølge meningsmålinger måske ikke samle flertal.

Det, der har udløst krisen, er en lov om israelske bosættere på Vestbredden, som Israel holder besat.

En lov, der sikrer, at israelske love gælder for de omkring 450.000 bosættere på Vestbredden.

Det er normalt rutine at vedtage loven, der har bred støtte.

Men denne gang gik der taktik i det. Nogle medlemmer af regeringspartierne ville ikke stemme for, og så valgte oppositionen at bringe regeringen i mindretal.

/ritzau/

Loven som har udløst krisen

* Under Seksdageskrigen i 1967 erobrede Israel områder fra de arabiske nabolande, herunder Vestbredden og Østjerusalem fra Jordan. Israel har annekteret Østjerusalem.

* I dag er der bosat omkring 450.000 israelere på Vestbredden og op imod 250.000 i Østjerusalem. Genevekonventionen siger, at man ikke må bosætte egne borgere i besatte områder. Israel stiller spørgsmål ved områdernes status.

* De omkring tre millioner palæstinensere på Vestbredden lever under palæstinensisk selvstyrelov eller israelsk militærlov.

* Israel opretholder en lov, der sikrer, at israelere bosat i områderne lever under samme love som i Israel. Denne lov skal fornys hvert femte år.

* I sidste uge stemte flere parlamentarikere fra regeringspartierne imod en fornyelse. Oppositionen så sit snit til at bringe regeringen i mindretal og ville heller ikke stemme for loven.

* Hvis den ikke vedtages inden 1. juli, falder den væk. Ved at opløse parlamentet for at få nyvalg suspenderes automatikken.

Kilde: dpa

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu