Erdogan kræver indrømmelser fra Sverige og Finland før adgang til Nato

Anders Fogh Rasmussen har prøvet det, der venter Sverige og Finland på denne uges Nato-topmøde i Madrid: En armlægning med Tyrkiet om adgang til Nato.

Da Fogh i 2009 forsøgte at blive Natos generalsekretær, var det også Tyrkiet, der stod i vejen.

I sidste ende måtte USA's daværende præsident, Barack Obama, og andre stats- og regeringsledere gribe ind til fordel for Fogh.

Tyrkiet forlod dengang Nato-topmødet i Baden-Baden med en af Natos poster som assisterende vicegeneralsekretær.

I Danmark fik det dog mere opmærksomhed, at den danske statsadvokat sendte medarbejdere til Tyrkiet for at efterforske den kurdiske tv-station ROJ-TV.

Den sendte tv fra Danmark til stor frustration for Tyrkiet. Efterfølgende blev den kurdiske tv-station lukket i Danmark.

Nu er det Sverige og Finlands tur. Tirsdag har Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, inviteret Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, Finlands præsident, Sauli Niinistö, og Sveriges statsminister, Magdalena Andersson, til et fælles møde.

Mødet holdes i forbindelse med Natos topmøde i Madrid i denne uge.

Tirsdagens formøde betyder dog ikke, at en aftale er tæt på. Det fastslår Erdogans chefrådgiver på det udenrigspolitiske område:

- At vi deltager i dette møde, betyder ikke, at vi forlader vores position. Vi forhandler. Og en forhandling har mange stadier, siger Ibrahim Kalin ifølge Reuters til mediet Habertürk.

Tyrkiet beskylder Finland og særligt Sverige for at huse militante kurdere, der i mange år har været i væbnet konflikt med den tyrkiske regering.

Ifølge Erdogans talsmand skal Finland og Sverige lave seriøse forandringer af deres lovgivning og "forfatning" for at ramme de militante kurdere.

- Vi vil have, at I udviser samme forandringer i forhold til PKK og deres tilknyttede grupper YPG, PYD og tilsvarende grupper, siger Ibrahim Kalin.

Dermed står Jens Stoltenberg med en svær opgave.

- Vi har intensiveret dialogen med Finland, Sverige og Tyrkiet de seneste uger.

- Målet er at gøre så hurtige fremskridt som muligt. Men det er for tidligt at sige, hvor langt vi kan nå, siger Stoltenberg forud for mødet.

Der er dog ingen tvivl om, at Stoltenberg gerne vil have en aftale i hus på Nato-topmødet.

Det vil konkret betyde, at Sverige og Finland bliver inviteret til at blive Nato-medlemmer. Dermed vil de også kunne deltage fuldt ud på Nato-topmødet.

Fra flere sider nedtones forventningerne dog til, at det vil lykkes.

Hvis Tyrkiet står fast, vil det kaste en skygge over et topmøde, hvor man ellers på andre områder kan signalere sjælden stor intern enighed og styrke over for Rusland.

På mødet ventes Nato blandt andet at vedtage at øge alliancens hurtige indsatsstyrke, NRF, fra 40.000 til 300.000 kampklare soldater.

Det vil ifølge Stoltenberg udgøre den mest gennemgribende forandring af forsvars- og afskrækkelsesstyrken siden Den Kolde Krig.

I de baltiske lande ønsker man dog, at flere af soldaterne udstationeres direkte i Estland, Letland og Litauen for at kunne stoppe Rusland ved grænsen.

/ritzau/