EU-Kommissionen: Bolden er på Cyperns banehalvdel

Lige nu har Cypern kurs mod den økonomiske afgrund, men det er landets eget ansvar at komme med et nyt udspil til, hvordan landet vil håndtere bankkrisen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det gør EU-Kommissionen klart, efter at Cypern har sagt nej til EU's redningspakke, der skulle sikre en kapitalindsprøjtning på 75 milliarder kroner til det forgældede land.

- Der er muligheder og idéer, der bliver undersøgt i øjeblikket. Det er ikke vores rolle (kommissions red.) at kommentere på alt. Når der er noget konkret fra Cyperns regering, vil vi svare på det.

- Bolden er nu på Cyperns banehalvdel. Det er op til dem at komme med nye idéer og fortælle, hvordan de vil forsøge at komme videre, siger talsmand for EU-Kommissionen Olivier Bailly, der understreger, at EU-Kommissionen stadig er klar til at bidrage til en løsning.

Cyperns parlament stemte nej til redningspakken tirsdag aften. Politikernes hovedanke var redningspakkens krav om, at kunder i landets banker skal aflevere omkring 7-10 procent af deres indeståender i formueskat.

Skellet mellem afgifterne på formueskatterne af cyprioternes indestående er sat til 100.000 euro (745.000 kroner). Det har især vakt vrede på Cypern, at redningspakkens krav også ville ramme småsparere.

Særligt Tyskland har ført en hård linje i forhold til at hjælpe Cypern ud af krisen. Olivier Bailly understreger dog, at ingen kan bebrejdes for ikke at strække hånden langt nok ud, for alle lande var enige om redningspakken på eurogruppens møde natten til lørdag.

- Ingen kan bebrejdes. Det var en enig beslutning om redningspakken, og alle gjorde deres for at bidrage til løsningen, siger Olivier Bailly på EU-Kommissions daglige pressemøde.

Trods Cyperns afvisning er både Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, og formand for forsamlingen af eurolandenes finansministre, Jeroen Dijsselbloem, klar til at hjælpe østaten.

Dijsselbloem har sagt, at eurolandene er villige til at gøre bankafgiften i redningspakken mere spiselig ved at fritage småsparere, som har under 20.000 euro (149.000 kroner) stående på kontoen.

/ritzau/