EU-lande ønsker hurtig optagelse af Ukraine - men Danmark siger nej

- Ukraine vil blive en del af EU.

Sådan lød det fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, da han i februar holdt pressemøde for en fyldt pressesal i Bruxelles.

Torsdag gentog Zelenskyj budskabet på et lukket møde for EU-landenes stats- og regeringschefer. Her deltog Zelenskyj via en ustabil videoforbindelse fra Ukraine.

Der var til gengæld intet ustabilt over Zelenskyjs ønske om hurtig adgang til EU-medlemskab.

Det budskab fik ifølge Ritzaus oplysninger efterfølgende opbakning fra en gruppe af EU-lande på EU-topmødet i Bruxelles. Her talte Polen og de baltiske lande for, at optagelsesforhandlingerne med Ukraine bør indledes i sidste halvdel af 2023.

Dermed lægger Ukraines tætteste venner i den østlige del af EU op til, at der skal gøres en undtagelse på grund af den heltemodige kamp mod Rusland.

Statsminister Mette Frederiksen (S) står dog fast på, at Ukraine lige som andre lande skal leve op til EU's objektive kriterier for optagelse. Det siger hun efter afslutningen af EU-topmødet i Bruxelles fredag.

- Der har været talt om at knytte Ukraine tættere på EU i lyset af krigen. Det arbejde fortsætter. Men vi er enige om, at hvis man skal være medlem af Den Europæiske Union, så skal man leve op til ganske mange ting.

- Det er ikke nogen let proces for de lande, der har skullet knytte sig til EU. Og det bliver det heller ikke for Ukraine, siger Mette Frederiksen.

Ukraine fik sidste år tildelt status som kandidatland til EU. Nu vil næste formelle skridt i processen være, at EU indleder egentlige optagelsesforhandlinger. Det er det skridt, Polen og de baltiske lande ønsker bliver taget i år.

Ukraines demokrati, økonomi og retsstat er dog langtfra klar til optagelse i EU.

Allerede før krigen var Ukraine et af de fattigste lande i Europa, præget af udbredt korruption og et svagt demokrati. De omfattende ødelæggelser som følge af Ruslands invasion har kun gjort vejen til en velfungerende økonomi, der kan klare sig på EU's indre marked, endnu længere.

Alligevel forsøger Ukraine at gøre sig klar til EU-medlemskab. Og det får anerkendelse fra statsministeren.

- Jeg synes, det er imponerende, at man er i gang med reformarbejde for at rykke tættere på EU, selv om man er blevet invaderet af Rusland og er i krig. Det skal man kvittere for, men der er et stykke vej endnu.

- Det kan ikke nytte noget, at man åbner vores samarbejde op for lande, der ikke lever op til de forskellige krav, hvad enten det er retsstatsprincipper, økonomi eller andre ting, siger Mette Frederiksen.

Spørgsmål: Ukraine kæmper bogstaveligt talt for europæiske værdier. Hvad er problemet ved, at EU så til gengæld ser lidt stort på nogle af de objektive kriterier for optagelse?

- Kriterierne har ikke noget med Ukraine at gøre. De gælder for hvert enkelt land. Vi har et indre marked, vi har fri bevægelighed, og vi er en politisk union, som hviler på nogle meget klare værdier og principper. Det skal alle lande leve op til, siger Mette Frederiksen.

I alt otte lande har nu status af kandidatland, når man tager Ukraine og Bosnien-Hercegovina med, efter at de sidste år begge opnåede den eftertragtede status.

Fra dansk side er der bekymring for, at et politisk indgreb til fordel for Ukraine vil give de andre kandidatlande tro på, at de så også vil kunne undgå at opfylde optagelseskriterierne.

I konklusionerne fra EU-topmødet fastslår EU-lederne måske derfor også mere neutralt, at man "hilser Ukraines engagement og reformbestræbelser velkommen". Og at man ønsker at forsætte den hidtidige linje forhold til Ukraines optagelse.

/ritzau/