EU-lande vil bruge hårdt diplomati til at øge hjemsendelser

Adgang til bistand, handel og visa skal bruges som instrumenter til at presse lande til at tage imod afviste.

Offentliggjort Sidst opdateret

Langt flere afviste asylansøgere skal sendes tilbage til deres hjemlande. Og det skal ske ved at tage mere hårdføre diplomatiske metoder i brug over for afsenderlandene.

Det er EU's stats- og regeringschefer blevet enige om på torsdagens EU-topmøde i Bruxelles.

- Alle relevante EU-instrumenter inklusiv udvikling, handel og visa skal tages i brug for at sikre den fulde implementering af de eksisterende hjemsendelsesaftaler. Og for at sikre nye aftaler om hjemsendelse, hedder det i en konklusion fra EU-topmødet.

Krisen på grænsen til Hviderusland har understreget behovet for mere hårdfør handling. Og nu kan EU-landene være på vej til at tage endnu et skridt i den retning over for afsenderlande.

I et fælles brev til EU-Kommissionen forud for topmødet opfordrede Danmark, Grækenland, Østrig, Cypern og de tre baltiske lande Estland, Letland og Litauen til markant øget handling på migrationsområdet.

I brevet peger landene blandt andet på, at mere end halvdelen af asylansøgningerne i EU i perioden 2014 til 2020 endte med afslag. Men der er så store problemer med at få afsenderlande til at tage de afviste tilbage, at det ifølge landene truer befolkningens opbakning til flygtningesystemet.

Brevet fra Danmark og de seks øvrige lande havde dog især fokus på også at få EU-Kommissionen til at ændre holdning i forhold til grænsehegn. Men det er som ventet ikke blevet en del af konklusionen fra topmødet.

EU-Kommissionen har tidligere afvist, at det kan komme på tale at bruge EU-penge på fysiske barrierer.

I Bruxelles har grænsehegn længe haft et dårlig ry. Især efter at Ungarns omstridte premierminister, Viktor Orbán, i 2015 var den første til at opføre kilometervis af hegn på EU's ydre grænse.

Mens grænsehegn ikke bliver taget op i konklusionen, opfordrer EU's stats- og regeringsledere dog til, at EU styrker samarbejdet med EU-lande, der står med specifikke udfordringer på EU's ydre grænser. Landene skal have den nødvendige støtte:

- Inklusiv grænsevagter og overvågning fra luften, som det hedder i konklusionen.

Her lægger stats- og regeringslederne også op til, at der skal udvikles midler til at straffe transportører, der medvirker til at bringe migranter frem til EU's ydre grænser, hvor de ifølge konklusionen "ulovligt" forsøger at komme ind i EU.