EU-præsident vil binde eurolande tættere

Det mener EU-præsident Herman Van Rompuy, der i et otte sider langt oplæg til EU-topmødet torsdag-fredag i næste uge blandt andet foreslår, at eurolandene skal til at betale ind til et fælles budget.

Mens det eksisterende budget på omkring 130 milliarder euro (970 milliarder kroner) årligt for hele EU bliver brugt til at støtte ting som landbrug, forskning og infrastruktur, skal et eurobudget målrettes til at udjævne forskelle på arbejdsmarkedet.

Et af de akut største problemer i eurozonen er, at områdets fjerdestørste økonomi, Spanien, og kriselandet Grækenland kæmper med 25 procents arbejdsløshed generelt og over 50 procents ungdomsarbejdsløshed.

I Østrig er kun 4,5 procent uden arbejde.

Det er den slags skævheder, Van Rompuy håber at kunne udjævne med penge fra et centralt eurobudget, der gør enkeltlande mindre sårbare.

Han lufter både en idé, der har sit udspring i Tyskland, om et mindre fællesbudget, der skal bruges til at støtte konkrete reformer i problemlande. Og et større budget, som Frankrig støtter, der kan fungere som en mere omfattende udligningsordning.

En mere kontroversiel idé om fælles låntagning - ofte omtalt som euroobligationer - bliver også nævnt. Men ikke som noget, der er prioriteret på kort sigt.

Van Rompuy og lederne af EU-Kommissionen, Eurogruppen og Den Europæiske Centralbank blev ved seneste EU-topmøde i juni bedt om at lave en plan for at bygge "en ægte økonomisk og monetær union".

Den endelige plan skal først være klar til december.

Van Rompuy gør det i delrapporten klart, at det allerede foreslåede fælleseuropæiske banktilsyn har førsteprioritet. Mens flere af de øvrige idéer skal tales grundigt igennem, før man kan gå videre.

Banktilsynet skal ifølge EU-Kommissionens forslag kunne fungere allerede fra årsskiftet og ventes at blive et af de store diskussionsemner på næste uges EU-topmøde.

/ritzau/