Europa bliver ved med at skære i forsvaret

Trods den aktuelle krise i Ukraine og talrige advarsler fra USA og Nato-toppen investerer de europæiske medlemslande stadig færre penge i deres forsvar.

Siden 1990 er europæernes samlede forsvarsbudget skrumpet med over 60 milliarder dollar, viser Nato's årsrapport, som generalsekretær Jens Stoltenberg offentliggør fredag på et pressemøde i Bruxelles.

USA betaler stadig det meste. Mens Nato-landenes samlede forsvarsbudget sidste år var 852 milliarder dollar, var den europæiske andel på 250 milliarder dollar. Går man 25 år tilbage, brugte europæerne 314 milliarder, og i 2010 var tallet 275.

Men nu skal det være slut med at skære i forsvaret.

Stoltenberg slår fast, at der er et presserende behov for, at medlemslandene i højere grad begynder at prioritere forsvaret.

- Vi bliver nødt til at bruge mere, og vi skal bruge det smartere, siger generalsekretæren.

- Der er skridt i den rigtige retning, men der er stadig lang vej igen.

Generalsekretæren kommenterer også oplysningen fra Ruslands forsvarsminister, Sergej Sjojgu, om, at Rusland vil opruste militært i strategisk vigtige områder som svar på den militære-politiske situation ved landets grænser.

- Vi har set, at Rusland over en lang periode på mange år har øget sine investeringer i forsvaret. Det har de gjort til trods for den økonomiske krise.

- På trods af den finansielle krise i Rusland har landet stadig prioriteret at bruge penge på forsvaret.

Og det er ikke nok, at europæerne forsøger at blive mere effektive i anvendelsen af deres penge og forsvar.

- Det er i det lange løb ikke muligt at få mere ud af at bruge mindre, siger Stoltenberg.

På et topmøde i Wales i september sidste år indgik medlemmerne en ikke-bindende aftale, der skal udjævne forholdet mellem USA's og de europæiske landes forsvarsbudgetter.