Europæernes holdning klar: Hold USA tæt på, Rusland nede og Kina væk

Hvis Ruslands præsident, Vladimir Putin, regnede med at splitte europæerne med sit angreb på Ukraine, ser det ud til, at han har taget fejl. Befolkningerne i EU er blevet langt mere fjendtligt indstillet over for Rusland. Billedet er fra en anti-russisk demonstration ved Ruslands ambassade i Rom. (Arkivfoto). Foto: Filippo Monteforte/Ritzau Scanpix

EU-borgernes holdning til stormagterne og EU's rolle i verden har ændret sig efter Ruslands angreb på Ukraine. Specielt er holdningen til Rusland kølnet meget.

Offentliggjort Sidst opdateret

Da krigen igen kom til det europæiske kontinent den 24. februar 2022, slog de velkendte internationale spilleregler og magtforhold en koldbøtte.

For stormagten Rusland med verdens største arsenal af atomvåben havde indledt en angrebskrig mod nabolandet Ukraine.

Det er ikke kun militæret og regeringer, der har noteret sig det.

Det er kendsgerninger, der er sunket ned i folkedybet i EU-landene.

Den store tænketank European Council on Foreign Relations (ECFR) har gennemført en meningsmåling i EU om borgernes holdning til stormagterne USA, Rusland og Kina.

Kort fortalt noterer ECFR, at målingen viser, at europæerne vil holde USA tæt på sig, holde russerne nede og holde Kina på afstand.

Det er en lettere omskrivning af den gamle frase, som briten Lord Ismay kom med i sin tid. Han var generalsekretær for Nato fra 1952 til 1957.

Ismay var general og en af Winston Churchills nære rådgivere, så han havde måske lært et og andet om rammende bemærkninger.

Da han blev spurgt om Natos formål, svarede han:

- At holde russerne ude, amerikanerne inde og tyskerne nede.

ECFR's måling er foretaget i 11 lande som repræsentanter for alle 27 EU-lande.

Danmark er et af de 11 lande. Målingen viser, at i EU er vi danskere de mest kritiske - eller måske fjendtlige - over for Rusland.

ECFR skriver, at tænketanken i 2021 også lavede en måling blandt de 11 lande. Sammenligner man holdningen til Rusland med 2023-målingen, er der sket noget.

Generelt er andelen, som regner Rusland for Europas rival eller fjende, steget fra 36 procent i 2021 til nu 63 procent.

EU-landene er trådt til med våbenleverancer til Ukraine for at hjælpe i kampen mod russerne. Blandt andet har en række lande, herunder Danmark, sendt Leopard-kampvoge, der ventes indsat i Ukraines kommende offensiv mod russerne. Billedet er fra Spanien, hvor ukrainske soldater har trænet i at køre Leopard-kampvogne. (Arkivfoto). Foto: Oscar Del Pozo/Ritzau Scanpix

Danmark er det land, der er køligst over for russerne.

I 2021 regnede 51 procent af danskerne Rusland for en rival eller fjende. Nu er det 83 procent.

Sverige og Polen ligger nummer to. I begge lande regner 78 procent Rusland for en rival eller fjende.

Det mest russer-venlige land er Bulgarien. Kun 20 procent af bulgarerne ser Rusland som en rival eller fjende. I 2021 var det 10 procent.

ECFR skriver i en kommentar, at regeringerne i alle EU-lande - med undtagelse af Ungarn - står sammen om at støtte Ukraine og være imod Rusland.

Den tilgang til konflikten ser ud til at have støtte blandt befolkningerne.

I forhold til meningsmålingen i 2021 er der sket store skift i alle lande.

USA's præsident, Joe Biden (th.), og formanden for EU-kommissionen, Ursula von der Leyen, ses her ved G7-topmødet i Japan i maj. I gennemsnit regner 32 procent af europæerne USA for et land, vi deler interesser og værdier med. I Danmark er tallet 55 procent. Foto: Jacques Witt/Ritzau Scanpix

I gennemsnit er andelen af borgere, der ser Rusland som en rival eller fjende, vokset fra omkring en tredjedel til nu to tredjedele.

- Der er i øjeblikket et klart mandat i Europa til en politik, der søger at etablere en europæisk sikkerhed, som ikke er med, men som er imod Rusland, skriver ECFR.

I den nye måling er europæerne også blevet spurgt om deres holdning til USA og Kina.

Der er ikke hjertevarme, men en pragmatisk tilgang til Kina.

I gennemsnit siger 43 procent af indbyggerne i de 11 lande, at "Kina er en nødvendig partner, som vi må samarbejde strategisk med".

24 procent siger, at Kina er en rival, som vi skal konkurrere med.

Danmark ligger nær gennemsnittet.

Målingen har spurgt om, hvad EU's reaktion bør være, hvis Kina leverer ammunition og våben til Rusland.

I gennemsnit siger 41 procent, at Kina så skal rammes af sanktioner. 33 procent siger ingen sanktioner.

I Danmark vil 53 procent have sanktioner, 22 procent vil ikke.

Danskerne er også det folk, der ser mest positivt på USA.

I gennemsnit siger 32 procent i undersøgelsen, at de regner USA for en allieret, der deler vore interesser og værdier.

I Danmark er det 55 procent.

I gennemsnit siger 43 procent, at USA er en nødvendig partner, som vi skal samarbejde strategisk med.

I Danmark er det 32 procent.

/ritzau/

Fakta om undersøgelsen

* Meningsmålingen er lavet for European Council on Foreign Relations (ECFR). Det er en stor europæisk tænketank, der har kontorer i syv europæiske hovedstæder, nemlig i Berlin, London, Madrid, Paris, Rom, Sofia og Warszawa. ECFR har omkring 80 ansatte.

* 11 lande har deltaget i undersøgelsen: Bulgarien, Danmark, Frankrig, Holland, Italien, Polen, Spanien, Sverige, Tyskland, Ungarn og Østrig.

* Målingen er gennemført i april 2023. I alt 16.168 personer over 18 år har deltaget i de 11 lande.

* Målingen er lavet af institutterne Datapraxis og YouGov.

Kilde: ECFR.

/ritzau/

Måling om Trump som præsident

* I meningsmålingen er deltagerne i de 11 lande også blevet spurgt om, hvad de tror, der vil ske med sikkerhedsforholdet mellem Europa og USA, hvis Donald Trump igen bliver USA's præsident ved valget i 2024.

- 34 procent mener, at alliancen mellem Europa og USA bliver svækket meget.

- 22 procent mener, at den bliver svækket lidt.

- 18 procent svarer "ved ikke".

- 15 procent siger, at det ikke får nogen indflydelse.

- 6 procent siger, at alliancen bliver en smule stærkere.

- 5 procent siger meget stærkere.

Kilde: ECFR.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu