FAKTA: Hvilken magt har Frankrigs præsident?

Søndag skal de franske vælgere til stemmeurnerne, da landet afholder første runde af præsidentvalget. Men hvilken magt har Frankrigs præsident?

Det og landets politiske system kan du blive klogere på her:

* Præsidenten.

Den franske præsident er Frankrigs statsoverhoved, ligesom dronning Margrethe er det i Danmark, og er desuden militærets øverstkommanderende.

Det har siden 2017 været Emmanuel Macron fra det socialliberale parti La République En Marche!

Præsidenten fastlægger politikken sammen med landets regering, der på fransk kaldes Conseil des ministres.

Præsidenten vælges fem år ad gangen og kan sidde på posten i to perioder. Den officielle embedsbolig hedder Elysée-palæet og ligger i hovedstaden Paris.

* Premierministeren.

Det er Frankrigs præsident, der udpeger premierministeren, som har til opgave at danne en regering.

I praksis er det dog noget, som præsidenten gør i samarbejde med premierministeren - medmindre de to er fra hver deres politiske blok.

Præsidenten skal desuden godkende ministrene.

* Conseil des ministres.

Den franske regering, også kaldet Conseil des ministres, ledes af premierministeren. Det er Jean Castex fra La République En Marche, der siden 2020 har besiddet den post.

Ministrene har magten til at bestemme politikken. Samtidig er det dem, der kan komme med lovforslag i parlamentet.

* Parlamentet.

De to kamre Nationalforsamlingen og Senatet udgør tilsammen det franske parlament.

Parlamentsmedlemmer fra begge kamre skal stemme for lovforslag fra regeringen, for at de kan træde i kraft.

Nationalforsamlingen er det vigtigste kammer. Medlemmerne, også kendt som députés, vælges hvert femte år over to valgrunder, kort efter præsidentvalget er afsluttet.

I år finder de sted 12. og 19. juni. Der er i øjeblikket 577 députés. Ved valget i 2017 vandt Macrons parti flertallet.

Medlemmerne af Senatet udvælges af grand électeurs, som er borgmestre og andre lokalpolitikere.

Senatorerne vælges for seks år ad gangen, men der er valg hvert tredje år. Her vælges så en tredjedel af de i alt 348 medlemmer.

* Partierne.

Socialistpartiet (PS) og det konservative parti Republikanerne (LR) har i 50 år været dominerende i fransk politik.

Begge partier opnåede dog dårlige resultater ved præsidentvalget i 2017.

I år tyder det på, at valget bliver en tvekamp mellem præsident Emmanuel Macron og Marine Le Pen fra det indvandrerkritiske parti National Samling (RN).

Kilder: The Telegraph, The Guardian og Ritzau.

/ritzau/