FAKTA: Sådan vil EU bremse udsving i gaspriser

EU-Kommissionen har fremlagt et udspil, som skal bremse prisudsving på gasbørsen TTF. Læs hovedpunkterne her.

Offentliggjort Sidst opdateret

EU-landenes energiministre forhandler mandag i forsøget på at nå til enighed om et indgreb, der skal reducere udsving i gaspriserne på gasbørsen TTF.

Forhandlingerne tager udgangspunkt i et udspil fra EU-Kommissionen, som flere EU-lande presser på for at få skærpet.

Her er hovedpunkterne i udspillet:

* EU-Kommissionen foreslår en "markedskorrektionsmekanisme" på gas. Den skal bekæmpe udsving på gaspriser, hvis den bliver indført efter en diskussion med EU-landene.

* EU-Kommissionen vil med forslaget lægge et øvre loft på 275 euro per megawatt-time (MWh) på gas på TTF-gasbørsen. En række EU-lande presser dog på for at få loftet sat ned til 188 euro per megawatt-time.

* Mekanismen træder i EU-Kommissionens udspil i kraft, hvis prisen i 14 dage er på dette niveau eller højere, samtidig med at der i 10 dage er en forskel på mindst 58 euro i forhold til prisen på andre markeder.

* En række EU-lande presser dog på for at få forkortet perioden, så forslaget træder i kraft allerede efter tre dage frem for efter 14 dage. Samtidig ønsker de forskellen på 58 euro til andre markeder sænket til 35 euro.

* Hvis mekanismen træder i kraft, vil den ifølge EU-Kommissionens udspil betyde, at handler med såkaldte front month-TTF-derivater (finansielle instrumenter) ikke vil kunne gennemføres.

* Det vil dog fortsat være muligt at købe gas fra dag til dag. Men det vil i givet fald være til en endnu højere pris, så det vil formentlig alene blive anvendt som en nødløsning i særlige situationer.

* Hvis den ene eller begge betingelser ikke længere er opfyldt, stopper mekanismen med at virke. EU-Kommissionen vil dog derudover indføre en nødbremse. Det betyder, at selv i situationer hvor begge betingelser er opfyldt, kan EU-Kommissionen af egen drift vælge at kortslutte mekanismen.

* Det kan eksempelvis ske, hvis EU-Kommissionen vurderer, at hensynet til gasforsyningen vejer tungere end prisen. Beslutningen kan med andre ord ikke bremses af EU-landene, hvis de først vedtager mekanismen.

* Det kan være svært at se en situation, hvor mekanismen vil træde i kraft. Gasprisen var i august på sit allerhøjeste niveau på 320 euro per megawatt-time. Men ingen af de to betingelser var opfyldt på det tidspunkt. Derfor ville mekanismen selv på det hidtil højeste niveau for gaspriserne ikke være udløst.

* Gasprisen er senere faldet til under 120 euro i kraft af blandt andet energibesparelser i EU-landene, indkøb fra andre leverandører og fyldte gaslagre i EU.

* Lande som Grækenland og Malta mener på den baggrund, at forslaget er tæt på ubrugeligt, fordi der efter deres opfattelse næppe nogensinde vil opstå en situation, hvor betingelserne er opfyldt, så mekanismen vil træde i kraft.

* Lande som Tyskland, Holland og Danmark er til gengæld skeptiske over for indgreb i markedet. Derfor ønsker man som udgangspunkt ikke at lave eksempelvis meget hårde prislofter på gas.

* På et EU-topmøde i oktober blev de 27 EU-lande derfor enige om et kompromis. Det betyder, at EU-Kommissionen fremsætter forslaget om indgrebet, men der er opstillet en række betingelser, som skal sikre, at forslaget ikke får negative konsekvenser for priser og forsyning.

* Derfor har EU-Kommissionen reelt været afskåret fra at lave det markante indgreb, som en gruppe af lande inklusive Grækenland og Malta har ønsket.

Kilder: EU-Kommissionen og energiministermøde 24. november 2022.

/ritzau/