Familier til bortførte nigerianske skolepiger føler sig stadig svigtet

For ti år siden var Solomon Mainas datter, Debora, en af de 276 skolepiger, der blev kidnappet fra deres sovesal i Chibok i det nordøstlige Nigeria midt om natten af den islamistiske militante gruppe Boko Haram.

Den globale harme og forargelse var til at tage og føle på.

Under kampagnen "Bring Back Our Girls", der trak støtte fra prominente navne som tidligere præsidentfrue Michelle Obama og Hollywood-stjernen Sylvester Stallone, blev der sat international fokus på bortførelsen.

Men det var først efter forhandlinger i 2016 og 2017, at det lykkedes at få omkring 100 af pigerne sluppet fri.

Debora var ikke en af dem.

Et årti efter den skæbnesvangre nat mellem den 14. og den 15. april 2014 er de såkaldte Chibok-pigers skæbne stort set gået i den internationale glemmebog.

Men for ofrene og deres familier er tragedien stadig et lyslevende mareridt.

- Især om natten tænker jeg på min datter, fortæller Solomon Maina med tårer i øjnene.

Han bor i Chibok - en kristen enklave i den primært muslimske nordøstlige del af det vestafrikanske land.

- Jeg vil aldrig glemme hende, siger faren.

Omtrent 90 piger er stadig savnet.

Baseret på beretninger fra tidligere bortførte mener velgørenhedsorganisationen Murtala Muhammed Foundation, at en tredjedel af dem er døde i fangenskab.

- Nogle er døde efter fødsler, nogle af sult eller slangebid og andre i regeringens luftangreb mod Boko Haram, siger Aisha Muhammed-Oyebode, organisationens leder.

En forældreforening for Chibok-pigerne vurderer også, at dusinvis nu er døde.

De, der er vendt hjem, har kæmpet for at genoptage deres liv.

Nogle opdrager børn, de har fået med deres fangevogtere.

Andre har ventet i årevis på at fortsætte deres uddannelse, som den nigerianske regering har lovet hjælp til.

Pigerne med længst tid i fangenskab har ofte haft sværest ved at vende tilbage.

Ifølge Murtala Muhammed Foundation lever flere i en militærdrevet rehabiliteringslejr sammen med Boko Haram-krigere, der har overgivet sig. Siden er pigerne blevet gift med dem.

Men det er bestemt ikke et liv for alle.

- Jeg er træt af at blive i lejren, fortæller en af de overlevende piger.

Hun ønsker ikke at kunne identificeres af frygt for repressalier fra militæret.

- Jeg vil hjem og være hos min familie. Der er ikke noget sted som hjemme, siger hun.

Nigerias regering har lovet pigerne at finansiere deres studier inden for "ethvert område efter deres eget valg."

Nogle af Chibok-pigerne er endt på universiteter i USA.

Men andre siger, at hjælpen aldrig nåede frem.

Yagana Yamani ventede på offentlige midler i seks år efter at have undsluppet sine fangevogtere.

Til sidst bad hun sin mor, der arbejder med landbrug, om at hjælpe. Nu er hun 25 og studerer folkesundhed.

- De opfyldte ikke deres løfte, siger hun.

Hverken Nigerias præsident, indenrigsministerium eller regering er vendt tilbage på Reuters spørgsmål om, hvor mange af de forsvundne piger, der menes at være i live, og hvorvidt politikerne har undladt at yde den lovede støtte.

Nigerias militær har bekæmpet Boko Haram siden 2009 i en konflikt, der har dræbt titusindvis af mennesker og fordrevet mere end to millioner.

Mange andre skoler og universiteter i regionen blev angrebet i årene efter kidnapningen i 2014.

Solomon Maina føler, at han kæmper alene for sin datters skæbne.

Gennem en løsladt bortført har han erfaret, at Debora var blevet såret i et bombeangreb på Boko Haram, men hun overlevede.

Faren tror stadig, at hun er derude et sted - i live.

- Hvor er hun nu? Er hun et behageligt sted? Jeg tænker på det her hele tiden, siger han.

/ritzau/Reuters