Fem år efter første coronadødsfald er verden ikke klar til ny pandemi

Folk stod i lange køer foran testcentrene. Var testen positiv, skulle man isolere sig. Hvis man var heldig, var den negativ, og man kunne fortsat bevæge sig rundt med mundbind. (Arkivfoto). Foto: Str/Ritzau Scanpix

Lørdag er det fem år siden, corona kostede det første liv. Verden vil rammes af en ny pandemi før eller siden, siger forskere. Men vi er stadig ikke forberedte.

Offentliggjort Sidst opdateret

Perioden lever for mange i dag kun som et svagt minde.

Sundhedsvæsnet verden over blev bragt i knæ, og lande blev lukket ned.

Folk stod i lange køer foran testcentre i et forsøg på at være på forkant med den utilregnelige og dødelige virus.

Lørdag den 11. januar er det fem år siden, at covid-19 tog sit første liv og satte verden på den anden ende.

Og selv om det kan føles som længe siden, så fortsætter virusset med at smitte og slå folk ihjel.

Officielt er der registreret omkring 777 millioner tilfælde med corona og syv millioner dødsfald siden opdagelsen af virusset i december 2019. Det viser tal fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

Tallet forventes dog reelt at være langt højere, skriver AFP.

I anden halvdel af 2022 faldt tallene for infektioner og dødsfald på grund af den voksende immunitet fra vacciner og tidligere sygdom.

I maj 2023 erklærede WHO, at pandemien ikke længere var samfundskritisk.

Siden da er virusset stort set forsvundet fra offentlighedens søgelys.

- Verden ønsker at glemme. Jeg tror, at folk ønsker at efterlade corona i fortiden og lade som om, det aldrig er sket, fordi det var så traumatisk, siger Maria Van Kerkhove, der er infektionssygdomsepidemiolog ved WHO, ifølge AFP.

Men helt forsvundet er sygdommen altså ikke.

Corona bryder lejlighedsvist ud og spreder sig i mindre omfang.

I 2024 blev der fra oktober til november registreret over 3000 dødsfald som følge af corona på tværs af 27 lande.

Flere forskere opfordrer verden til at tage ved lære af erfaringerne fra coronapandemien.

Ifølge dem vil en ny pandemi ramme før eller siden.

Og det rejser spørgsmålet: Er verden klar til en ny pandemi?

* Hvad siger WHO?

Til spørgsmålet om, hvorvidt verden er bedre forberedt på den næste pandemi, lyder svaret fra WHO's generaldirektør "ja og nej".

- Hvis en ny pandemi ramte i dag, ville vi stadig stå over for nogle af de samme udfordringer, siger Tedros Adhanom Ghebreyesus.

- Men verden har også taget ved lære af pandemiens smertefulde lærestreger, og der er blevet taget vigtige skridt for at styrke forsvaret.

Butikker og virksomheder bliver flere steder i verden beordret til at lukke midlertidigt under coronaudbruddet. Gader, der normalt var propfyldt med mennesker, stod pludselig tomme. (Arkivfoto). Foto: Kong/Ritzau Scanpix

* Hvad mener eksperterne?

WHO's Uafhængige Panel for Pandemiberedskab og -indsats er klar i sin melding. Verden er ikke klar til endnu en pandemi.

Begrundelsen er, at der fortsat er ulige adgang til finansiering og bekæmpelsesværktøjer som vacciner.

Ifølge den hollandske virolog Marion Koopmans vil øget misinformation og skepsis vanskeliggøre udrulningen af vacciner, som det skete under corona.

* Hvad bliver der gjort?

Et nyt WHO-center i Berlin arbejder med overvågning for hurtigere og bedre at kunne opdage og håndtere nye trusler.

Verdensbankens pandemifond har doneret 885 millioner dollar, knap 6,5 milliarder kroner, til 50 forskellige projekter i 75 lande siden 2022.

Danmark var et af de lande, der under coronapandemien blev lukket ned. Statsministeren holdt sit første pressemøde i begyndelsen af marts 2020. Det blev et af mange i den efterfølgende periode. (Arkivfoto). Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Der er opbygget centre i Sydafrika og Sydkorea for at øge den lokale vaccineproduktion og for at arbejde med den ulige adgang til lægemidler.

De internationale bindende retningslinjer er også blevet ændret for at inkludere det højere alarmniveau "pandemisk nødsituation".

WHO's medlemslande har desuden siden 2021 arbejdet på en aftale om beredskab ved pandemier.

Der er fortsat flere uenigheder, blandt andet mellem vestlige lande med store medicinalindustrier og fattigere lande, der frygter at blive kørt ud på et sidespor.

Fristen for en aftale er blevet udskudt til maj 2025.

* Hvad truer i fremtiden?

Virolog fra Imperial College i London Tom Peacock holder især øje med truslen fra fugleinfluenza, også kendt som H5N1.

Folk stod i lange køer og nogle gange i flere timer for at blive testet for corona. Når man enten var blevet podet i næsen eller i halsen, kunne man gå hjem og vente på, om svaret var "påvist" eller "ikke påvist". (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Der bliver også holdt øje med blandt andet ebola og zikavirus.

/ritzau/

Kort om corona

* Corona blev første gang opdaget i 2019. Da meldte WHO om et udbrud af lungebetændelse i Kina, som ikke kunne forklares.

* Siden det første udbrud er virusset muteret flere gange. Omikronvarianten dukkede første gang op i november 2021.

* Omikronvariantens undervarianter har siden da løbende erstattet hinanden som den mest dominerende. På nuværende tidspunkt er den mest almindelige omikron KP.3.1.1. Det er kun den stigende variant XEC, der overvåges af WHO.

* Vaccinerne imod virusset blev udviklet på rekordtid. Boostervacciner anbefales stadig i nogle lande, heriblandt i Danmark, hvis du er særligt udsat.

* Omkring seks procent af alle, der har været smittet med covid-19 har udviklet senfølger. De mest almindelige symptomer er træthed, mental uklarhed og stakåndethed.

* Der er ingen behandling mod senfølger, og WHO sagde i december, at tilstanden fortsat lægger pres på sundhedsvæsnet rundt omkring i verden.

Kilder: AFP og SSI.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu