Finland sætter Moderna-vaccination af unge mænd på pause
Moderna understreger, at der typisk er tale om "milde tilfælde" af hjertebetændelse, når folk oplever den sjældne bivirkning. Foto: David W Cerny/Reuters
David W Cerny/Reuters
De finske myndigheder følger trop, efter at både Danmark og Sverige har indskrænket brug af Moderna.
Finland sætter brugen af Modernas coronavaccine på pause for mænd født i 1991 eller senere.
Det oplyser landets institut for sundhed og velfærd torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Suspenderingen skyldes risikoen for hjertemuskelbetændelse. Det skriver det finske medie YLE.
Betændelsen er en kendt, men sjælden bivirkning ved vaccination med Modernas og Pfizer/BioNTechs vacciner mod covid-19.
Onsdag blev det i Danmark meddelt, at personer under 18 år ikke længere vil blive tilbudt vaccinen mod covid-19 fra Moderna.
Beskeden kom på baggrund af et nyt nordisk studie, som har undersøgt risikoen for hjertehindebetændelse og hjertemuskelbetændelse.
I de foreløbige data rejses der mistanke om øget risiko for hjertebetændelse ved vaccination med Moderna. Studiet er endnu ikke publiceret.
I Finland henvises der ifølge nyhedsbureauet Reuters til, at risikoen er højere hos yngre mænd end kvinder.
Sverige havde kort inden den danske melding sat vaccinationer med Modernas coronavaccine på pause for alle, som er født i 1991 eller senere.
Som reaktion på den danske og svenske melding sagde Moderna onsdag:
- Dette er typisk milde tilfælde, og individer kommer sig ofte i løbet af kort tid efter standardbehandling og hvile.
- Risikoen for myocarditis (betændelse i hjertemusklen, red.) er markant større for dem, der får covid-19, og vaccination er den bedste måde at beskytte imod det, sagde en talsperson ifølge Reuters.
Hos den danske sundhedsstyrelse lød det onsdag, at man generelt anser vaccinen fra Moderna for at være god.
- Det er heldigvis en sygdom, som stort set altid går over af sig selv. Og hvis man skulle få behov for assistance fra sygehusvæsnet, er det også noget, de er vant til, sagde enhedschef i Sundhedsstyrelsen Bolette Søborg.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned