Finner fylder weekenden ud med sprængning af bomber og nærkampe

På en vindblæst ø nær den finske hovedstad, Helsinki, bruger almindelige finner deres weekend på militærtræning.

Antallet af frivillige, der ønsker træning, stiger. Det sker samtidig med, at Finland er ved at blive en del af Nato.

Landet har en befolkning på kun 5,5 millioner indbyggere. Men det kan prale af, at have hele 900.000 reservister. Den stående hær er på 280.000 soldater.

Finlands grænse mod Rusland er 1340 kilometer lang.

Og nabolandets ageren i Ukraine er netop grunden til, at mange har tilmeldt sig militærkurset.

- De seneste hændelser i Ukraine har vist, at det er nødvendigt at være forberedt. Hvis der sker noget, skal man være rustet til det, siger 30-årige Ville Mukka.

Han er sammen med de andre frivillige trukket i camouflagetøj. Nogle bærer hjelme, der er camoufleret med grene.

På øen Santahamina træner de alt fra nærkamp til at detonere bomber.

I ugerne efter Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar steg antallet af deltagere ved militærkurserne støt.

- Interessen for frivillig træning er omkring ti gange højere i år, end den plejer at være, siger Ossi Hietala, der er en af arrangørerne.

Normalt er der omkring 600 tilmeldte om ugen. I slutningen af februar lå tallet på 6000.

Kurserne bliver afholdt af Finlands nationale organisation for forsvarstræning, MPK.

Mindre end tre måneder efter Ruslands invasion i Ukraine, fortalte den finske regering søndag, at den ville ansøge om Nato-medlemskab.

Dermed forholder landet sig ikke længere neutralt i militærkonflikter.

For nogle af de frivillige bliver den beslutning budt velkommen.

- Jeg synes ikke, at Finland - som det lille land det er - har nogen god grund til at skulle forsvare sig selv. Jeg er for alliancen, siger Ville Mukka.

Finlands beslutning har vakt vrede i Rusland. Det store land har varslet en reaktion.

Det frivillige kursus tilbyder en række træningsmuligheder, der skal klæde deltagerne på til forskellige kritiske situationer.

- Deltagerne i MPK's kurser er helt almindelige finner. De deltager for at forbedre deres evner, for at træne og for at lære nyt, siger Hietala.

Træningen kan både indebære basale færdigheder som kortlæsning og at overnatte i det fri. Men nogle kurser er mere avancerede og lærer deltagerne at håndtere rifler og panserværnsvåben.

- Jeg har været soldat i Kosovo. Jeg føler, at der er samme stemning nu. Så det er godt at være forberedt på en omgang til, hvis der kommer en, siger 48-årige Marko Jarvelin.

I modsætning til de fleste andre europæiske lande er Finlands forsvar baseret på obligatorisk værnepligt.

Alle mænd i alderen 18-60 år skal tjene i forsvaret. Kvinder kan søge om at få lov.

Hvert år aftjener 20.000 unge deres værnepligt, som varer fra seks måneder og op til et år. Når de er færdige, bliver de reservister.

Reservister udgør omkring 96 procent af landets samlede antal soldater. Det betyder, at de er meget vigtige for Finlands forsvar.

- En stor andel af den voksne befolkning har modtaget militærtræning på et tidspunkt i deres liv, siger arrangør Ossi Hietala.

/ritzau/AFP