Flere og flere vrede vælgere vender Mandelas gamle bevægelse ryggen
Sydafrikas præsident og leder af ANC, Cyril Ramaphosa (i midten), danser under ANC's sidste store vælgermøde på et kæmpe stadion i Johannesburg i lørdags. Foto: Michele Spatari/Ritzau Scanpix
Sydafrikanerne vælger nyt parlament, og det kan betyde, at ANC's 30 år lange dominans slutter. Der er udbredt vrede mod Nelson Mandelas gamle bevægelse.
Ritzau RitzauFrank Jørgensen, Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Der var noget sigende for valgkampens stemning, da ANC forsøgte at tænde den sidste gnist blandt vælgerne.
Partiet holdt sit sidste store valgarrangement på FNB-stadion i Johannesburg lørdag aften.
Her er der plads til 90.000 mennesker. Partiet kørte bus efter bus med vælgere til mødet, der skulle give Sydafrikas præsident, Cyryl Ramaphosa, og hans parti noget medvind op til parlamentsvalget onsdag.
- Vi vil gøre mere, og vi vil gøre det bedre, sagde den 71-årige rigmand og præsident ifølge nyhedsbureauet AFP, der var med på stadion.
- Vi er det eneste politiske parti i hele Sydafrika, der kan bringe så mange folk sammen på ét sted.
Annonce
Godt to tredjedele af pladserne på FNB var fyldt. Hans tale blev ind imellem mødt med jubelråb. Som da han lovede, at ydelserne til de fattigste bliver højere.
Men på det tidspunkt var det begyndt at tynde ud i skaren af vælgere på FNB. For da musikken stoppede, og der skulle holdes tale, begyndte mange at gå.
Præsident Ramaphosa står på skuldrene af en stor del af Sydafrikas nyere historie.
ANC - Den Afrikanske Nationalkongres - kæmpede mod det racistiske apartheidstyre. Nelson Mandela var i mange år ANC-leder
Det endte med, at frihedsikonet Mandela efter 27 års fængsel blev løsladt.
I 1994 sluttede apartheidstyret, og det første demokratiske valg blev holdt med ANC som sikker vinder. Mandela blev præsident og sad på posten til 1999. Han døde som 95-årig i 2013.
ANC har haft flertal lige siden 1994. Præsidenten vælges af et simpelt flertal i parlamentet, så ANC har også bestemt, hvem der skal være præsident.
Nu siger meningsmålingerne imidlertid, at ANC's dominans måske står for fald.
Ved forrige valg i 2019 fik ANC 57,5 procent af stemmerne. De nye målinger viser ifølge Reuters, at partiet kan ende med 40 procent.
ANC kørte bus efter bus med tilhængere til vælgermødet på FNB-stadion i lørdags. Foto: Phill Magakoe/Ritzau Scanpix
Det kan betyde koalitionsforhandlinger, og Ramaphosa kan blive udfordret på præsidentposten.
Annonce
Nicole Beardsworth, politolog på University of Witwatersrand, siger til Reuters, at partiet tidligere i maj introducerede en ny sundhedslov og forslag om garanti for en minimumsindkomst for alle. Det kan måske give nogle stemmer.
- Men jeg tror ikke, at vi vil se ANC over 50 procent, siger hun.
En måling i sidste uge sagde dog, at en tredjedel af vælgerne ikke havde besluttet sig.
ANC red tidligere på bølgen fra frihedskampen, der befriede det sorte flertal fra det hvide mindretals styre.
Men et er at kæmpe for frihed. Noget andet er at styre et land.
I de første år efter at have fået magten i 1994 blev der indlagt strøm og vand til millioner af sorte. Livet blev bedre.
Der kan være 90.000 mennesker på FNB-stadion. Det var ikke helt fyldt. Da musikken var slut, og præsidenten gik i gang med sin timelange tale, begyndte flere af de fremmødte at sive. Foto: Alaister Russell/Reuters
Nu har korruption og inkompetence udhulet noget af den opbakning, partiet vandt dengang, skriver Reuters.
Det statslige energiselskab Eskom kan ikke følge med efterspørgslen, så der er hyppige strømudfald.
Veje, skoler og anlæg til affaldsbehandling bliver forsømt. En tredjedel af de voksne sydafrikanere er uden arbejde.
Korruptionen er udbredt, men der er også en lovgivning til at tage sig af det.
Annonce
Det har medført, at tidligere præsident Jacob Zuma er blevet retsforfulgt, og parlamentsformand Nosiviwe Mapisa-Nqakula trådte tilbage for nylig. Begge afviser anklagerne.
I december oprettede Zuma et nyt parti, MK, der kan tage nogle af ANC-stemmerne i zuluerne kerneland i det østlige Sydafrika.
Men Sydafrikas system er robust, påpeger Chris Vandome fra den britiske tænketank Chatham House.
Frihedsikonet Nelson Mandela er her fotograferet i 2010, tre år før han døde. Han blev 95 år. (Arkivfoto). Foto: Debbie Yazbek/Ritzau Scanpix
- Sydafrikas system er designet, så politiske partier i et splittet land kan samarbejde, siger han til Reuters.
- Det er ikke designet til, at et dominerende parti skal beholde magten i 30 år.
/ritzau/
Fem punkter om Sydafrika og valget
* Nelson Mandela var leder af det socialistiske Den Afrikanske Nationalkongres (ANC), der kæmpede mod det racistiske apartheidstyre i Sydafrika. Han blev fængslet af regimet og blev efter 27 års fængsel løsladt i 1990. Forbuddet mod ANC blev ophævet.
* Apartheidstyrets daværende præsident, Frederik W. de Klerk, og Mandela fik i 1993 Nobels fredspris.
* I 1994 blev der holdt et demokratisk valg med deltagelse af Sydafrikas sorte. ANC vandt stort. Mandela blev præsident og sad på posten til 1999.
* Der er valg hvert femte år, og ANC har haft flertal siden 1994. Meningsmålinger siger, at nu 30 år senere kan ANC miste sit flertal. Det skyldes blandt andet over 30 procent arbejdsløshed, korruption, strømudfald og kriminalitet. Det største oppositionsparti hedder Demokratisk Alliance. Det vil liberalisere økonomien og privatisere.
* Sydafrika har omkring 60 millioner indbyggere. 28 millioner er vælgere.
Kilder: Reuters, AFP, BBC.
/ritzau/
Frederik W. de Klerk (til venstre), apartheidstyrets sidste præsident, og Nelson Mandela, det demokratiske Sydafrikas første præsident, giver hinanden hånd den 11. januar 1994. Det første valg med deltagelse af det sorte flertal i Sydafrika blev holdt 26. til 29. april 1994. (Arkivfoto). Foto: Philip Littletown/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Festivalleder: - Vi er dér, hvor vi skal være
Hus fra bondestenalderen fundet på Falster
Der var sommerfugle i maven før historisk broløb
250 frivillige sendte de første af 10.000 løbere godt afsted
Næsgaard-elever løber med i stor stil: - Broløbet er once-in-a-lifetime
Mest læste artikler
Stopper efter 140 år: - Vi kan ikke betale købmanden med traditioner
Hus fra bondestenalderen fundet på Falster
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel
Kronprinsen til stor brofest
Nabo taber klagesag om kæmpe solcelleanlæg