Forsker: Valgstedsmåling tyder på et splittet Frankrig

Den franske præsident, Emmanuel Macron, står til et bedre resultat, end mange meningsmålinger havde spået, men man skal huske at se på fordelingen af stemmer.

Sådan siger Kirsten Biering, der blandt andet forsker i fransk politik ved Dansk Institut for Internationale Studier, Diis.

- De første valgmålinger tegner til, at Jean-Luc Mélenchon på den yderste venstrefløj får omkring 20 procent, og der er mange af hans vælgere, der nødigt vil se Macron blive genvalgt.

- Og på en række af de socioøkonomiske spørgsmål kan mange af dem godt se sig selv hos Marine Le Pen.

Emmanuel Macron ser ud til at få omkring 28-30 procent, mens Le Pen ligger omkring 23-25 procent.

De foreløbige målinger af første valgrunde tyder dog generelt på, at det politiske landskab i Frankrig er splittet, mener Kirsten Biering.

- Det er et landskab, hvor der er tre kandidater, som har fået mange af stemmerne, og to af dem ligger på hver sin fløj, lyder det.

- Men det store spørgsmål vil være, hvor Mélenchons vælgere kommer til at gå hen i en eventuel anden runde. Teoretisk set er der jo mange stemmer fra yderfløjene, som kan ende hos Le Pen.

53-årige Marine Le Pen og hendes parti, National Samling, har i løbet af valgkampen blandt andet slået sig op på at have en EU-kritisk tilgang, hvor man vil trække sig delvist fra det europæiske samarbejde.

Men Kirsten Biering tror ikke, man skal dvæle for meget ved kandidaternes valgprogrammer for tidligt.

- Jeg tror, man skal vente med at se, hvordan den kandidat, der ender med at vinde, komme til at forvalte sit valgprogram.

- Men hvis man som vælger holder et øje på det internationale samarbejde lige nu, så vil man ikke nødvendigvis være tryg ved at se, at Le Pen vil trække sig tilbage fra samarbejdet med de øvrige EU-lande, siger forskeren.

Der er ikke kommet endelige tal for, hvor stor en andel af franskmændene, der har fundet vej til stemmeurnerne under første runde af valget, men Kirsten Biering hæfter sig ved, at de første meldinger tyder på en fortsat nedadgående valgdeltagelse.

- Valgdeltagelsen har stort set ikke været så lav, som det tyder på den er, siden 2002. Men det er også en lidt mærkelig valgkamp, fordi den finder sted på den anden side af en coronakrise og en krig i Ukraine.

- Det er jo en siddende præsident, der på grund af krigen ikke rigtig har deltaget i valgkampen. Der er et eller andet i denne valgkampagne, der ikke har mobiliseret vælgerne, kan jeg bare konstatere, siger hun.

/ritzau/