Frankrigs midte er bekymret: - Ekstremister kan komme tættere på magten

Det var en kæmpe overraskelse.

Med mindre end en uge til parlamentsvalg hæver folk i Paris' gader stadig øjenbrynene, når de bliver spurgt ind til præsident Emmanuel Macrons valgudskrivelse tidligere i juni.

Højrefløjen spås stor fremgang, og venstrefløjen står også særdeles stærkt, mens præsidentens midterblok ventes at gå tilbage.

De færreste tør nu spå om, hvordan den næste franske regering kommer til at se ud.

- Jeg synes, at det var et farligt træk, siger den 30-årige konsulent Clara, der sidder i en park i det velhavende 16. arrondissement i Paris i sommersolen, om valgudskrivelsen.

- På en måde er det demokrati, fordi det giver folk mulighed for at sige, hvem der skal regere landet.

- Men på samme tid giver det ekstremister mulighed for at komme tættere på magten tidligere end ellers, siger hun.

I Paris-bydelen Passy har vælgerne tidligere bakket op om Macrons parti - og også folk til højre for præsidenten.

Clara har to ganget givet sin stemme til Macron og hans blok "i mangel af bedre". Nu er det uvist, hvor krydset sættes.

- Jeg ved ikke, hvem jeg skal stemme på, for jeg støtter ikke rigtig Macron længere. Men jeg ønsker heller ikke at falde for det ekstreme højre eller det ekstreme venstre, siger Clara, som mener, at der under Macron har været "for meget snak og for lidt handling".

Ved valget til Europa-Parlamentet 9. juni fik Rassemblement National på det yderste højre over 31 procent af stemmerne.

Imens endte Macrons alliance på under 15 procent.

Præsidenten tog et uhørt sats og udskrev valg, så snart resultatet stod klart.

Første runde afholdes på søndag. Anden runde finder sted en uge senere - den 7. juli - og så kan præsidenten risikere at skulle regere i samspil med et parlament, hvor fløjene står langt stærkere end nu.

- Vi er klar, lød det selvsikkert fra Rassemblement Nationals premierministerkandidat, den blot 28-årige Jordan Bardella, på et pressemøde ved ugens begyndelse.

Her præsenterede han sit program med ønsker om at styrke Frankrigs grænser og at gøre det sværere for børn, som er født i Frankrig af udenlandske forældre, at opnå statsborgerskab. Partiet har igen og igen tordnet imod "ukontrolleret immigration".

Ifølge Jørn Boisen, der er lektor i fransk historie på Københavns Universitet, er Bardella fra RN en mulig ny fransk premierminister.

- Det kan godt være, at de nu har fået den kritiske masse til, at det faktisk er dem, der snupper hele indsatsen, siger han.

På den anden side står venstrefløjsalliancen Den Nye Folkefront (NFP) ifølge målinger også til større opbakning end Macrons sammenslutning.

Deres program indeholder lavere pensionsalder, øget mindsteløn og andre udgiftstunge tiltag. Samtidig skal skatter for de rigeste øges.

Alliancen har ingen klar premierministerkandidat og tæller alt fra socialisterne til Det Ukuelige Frankrig (FI) på venstrefløjen.

Selv om Bardella og RN er en tand for højreorienteret for mange i Passy, er der i pensionerede Jean-Lucs øjne ingen tvivl om, hvem der er de mest ekstreme kræfter i Frankrig.

- Jeg er kun bekymret over det ekstreme venstre, siger den 65-årige pensionist i eftermiddagstravlheden på indkøbsgaden Rue de Passy.

- De er sindssyge. Deres økonomiske plan virker ikke, fortsætter han.

Han fremhæver, at han var 43 år på arbejdsmarkedet, før han trak sig tilbage, og mener derfor ikke, at folk skal arbejde mindre.

Franskmænd kræver i hans øjne for meget af det offentlige, forklarer han og kommer med et forslag, der vækker mindelser om den danske Arne-pension: Gør pensionsalderen afhængig af, hvor længe man har været arbejdsmarkedet.

- Folk må tage ansvar for deres eget liv, siger Jean-Luc, der vil stemme på Macrons alliance.

Men Passy-borgere, der håber på midten, bliver ifølge målingerne højst sandsynligt skuffede.

Lektor Jørn Boisen tør ikke udtale sig skråsikkert om, hvorfor Macron udskrev valg fra så håbløs en position. Måske ønsker han "afklaring", og måske var regeringen alligevel på vej til at blive væltet, foreslår han.

- Det kan virkelig gå alle veje. Det er totalt kaos, siger han.

/ritzau/