Generation efter generation trækkes ind i Mellemøstens evige krig

Da Hamas i lørdags begik sin brutale massakre på hundredvis af israelere, indledte den militante islamistiske gruppe i Gazastriben sin krig nummer fem mod Israel på 15 år.

En krig, der ser ud til at blive mere blodig end de fire andre.

Krig er ikke sjælden i Israel. Det er en del af landets historie og vender tilbage med jævne mellemrum, denne gang med Hamas.

Staten Israel var i krig fra sin fødsel. Læs mere her:

* Hvad laver jøderne i Mellemøsten?

De har været der historisk, men blev fordrevet af romerne i det første århundrede.

De var landflygtninge frem til jødeforfølgelser i Rusland i slutningen af 1800-tallet og nazismen i Tyskland i 1930'erne.

Forfølgelser får jøder til at flygte til Mellemøsten.

Efter Anden Verdenskrig og Holocaust flygter flere jøder til det, der kaldes det britiske Palæstina-mandat.

* Hvad siger de lokale arabere?

Briterne får stadig større problemer med konflikt mellem jøder og arabere. I 1946 udskilles Jordan fra mandatet.

Briterne beslutter at rømme mandatet og dele det mellem Palæstina-arabere og Palæstina-jøder.

* Hvem står for delingen?

FN deler mandatet i to stater. Jerusalem skal være international by.

29. november 1947 stemmer FN om planen. De arabiske lande stemmer imod, men planen får flertal.

* Hvorfor er der så ikke to stater?

Den 14. maj 1948 udråber Palæstina-jøderne deres stat, Israel. Umiddelbart efter angriber de arabiske lande den nye stat.

Palæstina-araberne udråber ikke en stat.

* Hvornår slutter krigen?

Våbenhvile i 1949. Da har Israel erobret mere land, end der var afsat i delingsplanen.

* Er der nu fred?

Nej. I 1967 er der foråret igennem arabiske trusler mod Israel, der i juni beslutter at gå til angreb. På seks dage vinder Israel en knusende sejr.

Israel erobrer Sinai-ørkenen og Gazastriben fra Egypten, Vestbredden og Østjerusalem fra Jordan, Golan fra Syrien.

Israel har siden annekteret Østjerusalem og Golan-højderne. Det er ikke internationalt anerkendt.

* Hvad gør de arabiske lande?

I 1973 prøver Egypten og Syrien at tilbageerobre de tabte landområder. Det mislykkes.

* Hvad gør de så?

I 1979 indgår Israel og Egypten fred. I 1982 får Egypten Sinai tilbage.

* Hvad med palæstinenserne?

I 1993 indgår Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO) og Israel Oslo-aftalen. Den fører blandt andet til palæstinensiske selvstyreområder.

Jordan og Israel indgår i 1994 en fred.

Oslo-planen siger, at parterne senest i 1999 skal indgå en permanent løsning. Det mislykkes.

I 2005 trækker Israel sig ud af Gaza. Fatah, den største PLO-organisation, og Hamas kæmper om kontrol med Gaza.

Hamas, som er imod Oslo-aftalen og Israel, vinder.

* Er der slet ikke fredsforhandlinger mere?

Processen ligger stille, men der har før været perioder med forhandlinger.

* Hvor står de to sider?

Den palæstinensiske selvstyreledelse vil have Israel tilbage til grænserne fra før krigen i 1967.

Palæstinenserne vil oprette en stat på Vestbredden, i Gaza og med Østjerusalem som hovedstad.

Mange palæstinensere siger som Hamas, at staten Palæstina skal omfatte Israel.

Israel vil ikke trække sig tilbage til 1967-grænserne.

* Er der åbninger?

Under tidligere forhandlinger har palæstinenserne accepteret princippet om et mindre landbytte.

Dele af Vestbredden med mange israelske bosættelser kan indlemmes i Israel, dele af Israel kan indlemmes i en palæstinensisk stat.

* Hvor store er befolkningerne?

Der er ifølge Verdensbanken godt 9,3 millioner israelere, herunder knap to millioner arabere.

Der er omkring fem millioner palæstinensere på Vestbredden, i Gaza og i Østjerusalem.

/ritzau/