Her er iranernes valg

* Den 47-årige Saeed Jalili regnes for favorit. Han

Offentliggjort Sidst opdateret

- står Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, nær.

- er Irans chefforhandler i striden med Vesten om Irans atomprogram.

- er kendt for at stå fast.

- er en meget religiøs person, der er veteran fra den voldsomme krig mellem Iran og Irak i 1980'erne. Her mistede han den nederste del af højre ben.

* Den 51-årige Mohammad Baqer Qalibaf regnes for en af favoritterne. Han

- er tidligere politichef og borgmester i Irans hovedstad, Teheran.

- er kendt for sin loyalitet over for Khamenei, og det har sammen med posterne i Teheran øget hans politiske værdi i de seneste år.

- har ofte været ude med kritik af den afgående præsident, Mahmoud Ahmadinejad.

* Den 67-årige Ali Akbar Velayati er en erfaren diplomat og en konservativ politiker. Han

- har siden 1997 været rådgiver i internationale anliggender for Khamenei.

- lover, at han inden for to-tre år vil rette på "de skader og den ruin", som Ahmadinejad efterlader.

- vil forbedre Irans internationale situation, specielt på det økonomiske område.

- har kritiseret sin modkandidat og atomforhandler Jalilis taktik under forhandlingerne.

* Den 58-årige Mohsen Rezai er økonom og lover at bekæmpe inflation og arbejdsløshed. Han

- er bedst kendt for i 16 år at have været leder af elitesoldaterne i Revolutionsgarden.

- tabte præsidentvalget i 2009 til Mahmoud Ahmadinejad.

* Den 72-årige Mohammad Gharazi er den ældste kandidat og den mindst kendte. Han

- var minister under tidligere præsident Akbar Hashemi Rafsanjani og også under oppositionsleder Hossein Mousavi, en tidligere premierminister, der nu er under husarrest.

- vil ikke føre valgkamp og siger blot, at han har tilstrækkeligt med erfaring til at styre landet.

* Den 64-årige Hassan Rowhani regnes for at være moderat og er den eneste præst, der stiller op. Han

- var Irans atomforhandler under den forholdsvis reformvenlige eks-præsident Mohammad Khatami.

- har erklæret, at han som præsident vil genoprette de diplomatiske forbindelser med ærkefjenden USA, der efter den islamiske revolution og gidseltagning af amerikanere på USA's Teheran-ambassade i 1979 afbrød forbindelserne til Iran.

- ventes at tiltrække stemme fra moderate og reformtilhængere af den tidligere præsident Rafsanjani, der har fået forbud mod at stille op.

Kilde: AFP

/ritzau/