Historiske høringer kan blive en gamechanger for klimaretfærdighed

Der bliver skrevet historie, når Den Internationale Domstol (ICJ) i Haag, Holland, mandag åbner dørene.

For første gang skal der være høringer om, hvilke forpligtelser verdens lande i virkeligheden har på klimaområdet.

De to uger med høringer er ikke kun bemærkelsesværdige på grund af emnet, der ikke før er blevet taget op på den måde i ICJ.

Også den store involvering fra aktører verden over vidner om, at der potentielt er meget på spil. Også selv om ICJ's afsluttende, vejledende udtalelser ikke er bindende for staterne.

Der er uset stor deltagelse i høringerne, skriver juraeksperter fra Maastricht Universitet i Holland.

Til høringerne er der indsendt 91 nedskrevne erklæringer. Dertil har over 100 lande og organisationer forberedt mundtlige erklæringer, som repræsentanter vil læse højt.

Til sammenligning var der i 1995, da ICJ skulle give en udtalelse om brugen af atomvåben, 22 mundtlige erklæringer.

I februar 2024, da ICJ skulle forholde sig til Israels praksisser i palæstinensiske områder, var der 50 mundtlige erklæringer. Det var den hidtidige rekord.

Der er altså over dobbelt så mange, der vil give deres mening til kende ved klimahøringerne i ICJ, der betragtes som verdens øverste domstol. Det understreger vigtigheden af emnet, bemærker juraeksperterne.

Det er ved FN's Generalforsamling, at et flertal af landene har stemt for, at ICJ skal forholde sig til emnet. Det har været længe undervejs.

Allerede i 2012 forsøgte små østater, der er særligt truede af klimaforandringer, at få emnet bragt op i Haag. Men de kunne ikke få flertal i FN's Generalforsamling. Det skyldtes særligt modstand fra USA.

I 2019 gav 27 jurastuderende fra små østater i Stillehavet idéen nyt liv. Det udviklede sig til en global ungdomsbevægelse - Verdens Ungdom for Klimaretfærdighed.

Stillehavsøen Vanuatu, hvis ledere altid trods landets lille størrelse råber højt ved FN's klimatopmøder, forsøgte derfor på ny at få klimaspørgsmålet for ICJ.

Det lykkedes i marts 2023, da 132 andre lande bakkede op.

- Det er vores klare opfattelse, at vi alle skal bruge de værktøjer, vi har til rådighed, til at adressere klimakrisen og dens trussel mod menneskeheden og national og international sikkerhed, sagde Vanuatus daværende premierminister, Alatoi Ishmael Kalsakau, da han fremførte forslaget.

Dommerne i ICJ skal overordnet klargøre to ting:

Hvilke forpligtelser har staterne ifølge folkeretten i forhold til klimaforandringer? Og hvilke retlige konsekvenser skal det have, når stater bryder eller ikke lever op til disse forpligtelser?

Udtalelsen fra ICJ kan være en "gamechanger for klimaretfærdighed". Det vurderer juraeksperter ved Center for International Environmental Law (Ciel).

ICJ har en "unik mulighed for at udstikke en ny kurs", lyder det. En kurs, hvor de stater, der bærer mest ansvar for klimakrisen, skal betale for den skade, som de gør på kloden.

Selv om ICJ's afgørelse ikke er bindende, så er "loven det mest kraftfulde værktøj, vi har til at ændre systemer og holde regeringer og selskaber ansvarlige".

Derfor kan afklaring om forpligtelser i forhold til folkeretten fra ICJ bane vejen for at få stater til at skride til handling, skriver Ciel.

Generelt vægtes vejledende udtalelser fra ICJ tungt.

Og udtalelsen ventes at påvirke, hvordan lande udvikler love om klimaet fremover. Ligesom den kan bruges i aktivisters klimasøgsmål mod stater.

Det siger Nikki Reisch, leder af klima og energi ved Ciel, til nichemediet Climate in the Courts.

- Den rådgivende udtalelses effekt vil utvivlsomt brede sig som ringe i vandet verden rundt.

/ritzau/