Højredrejning sender klima ned ad dagsordenen i Europa

EU's planer for at bekæmpe klimaforandringerne er en "utopisk fantasi", som fører til stigende energipriser.

Sådan har det lydt fra Ungarns iltre premierminister, Viktor Orbán. Hans position på klimaet har længe været ekstrem i et EU, der forsøger at blive klimaneutralt i 2050.

Men det er ved at forandre sig. I hvert fald tyder meningsmålinger på, at de grønne partier vil gå tilbage ved det kommende EU-parlamentsvalg i juni næste år, mens den klimaskeptiske højrefløj vil gå frem.

Statsminister Mette Frederiksen (S) ser tegn på, at et skifte er undervejs.

- Ja, jeg kan godt have en bekymring, i forhold til at klima ryger ned ad den europæiske dagsorden. Det gør den ikke i Danmark. Og det gør den heller ikke hos den danske regering.

- Men jeg kan godt se, hvorfor du stiller spørgsmålet, for der er så mange udfordringer på bordet lige nu, siger Mette Frederiksen.

Fredag deltog hun i et uformelt EU-topmøde i den sydspanske by Granada. Her var hverken Ukraine eller klima øverst på dagsordenen. Det var i stedet migration og en udvidelse af EU med nye lande.

Udviklingen er særlig tydelig i EU's største land, Tyskland. Ved weekendens delstatsvalg gik alle regeringspartier tilbage, mens klimaskeptiske partier på højrefløjen gik frem.

- Hvis man tager Tyskland som eksempel, så er der ingen tvivl om, at klimaet er på vej ned ad dagsordenen, siger Lykke Friis, der er direktør i Tænketanken Europa.

- En stor del af befolkningen mener, at det er gået for vidt med klimapolitikken. Så hvor partierne før konkurrerende om at være de mest grønne, så er det blevet legitimt at sige, at klimakampen er gået for vidt, siger Lykke Friis.

Hun peger på, at partierne ikke længere kan nøjes med at opstille høje klimaambitioner på pressemøder og glittet papir.

- Nu er det virkeligt. Må man fortsat køre i dieselbil? Må man fyre med olie og gas? Eller skal man gå over til varmepumper? Det er en stor diskussion i Tyskland, siger Lykke Friis.

Det klima- og indvandrerkritiske parti Alternative für Deutschland (AfD) har ifølge Lykke Friis haft succes med at beskrive klima som et politikområde, kun velhavende har råd til at gå op i. Den holdning breder sig nu.

- De Grønne er blevet et fjendebillede for flere partier. Det spillede en central rolle i de konservatives kampagne ved delstatsvalget i Bayern. Her portrætterede de konservative De Grønne som et totalt virkelighedsfjernt, forbudsorienteret parti, siger Lykke Friis.

Udviklingen i Tyskland ser ud til at være en del af et bredere billede, der kan slå igennem ved valget til EU-Parlamentet i juni næste år. Der siger Rasmus Grand Berthelsen, der er direktør for Norden i konsulenthuset Rasmussen Global.

- Hvis man kigger på meningsmålingerne, så er det tydeligt, at der er to store trends.

- Højrefløjen, særligt ECR- og ID-gruppen, er på fremmarch, og de typiske centrumpartier - altså de liberale, de konservative og socialdemokraterne - men særligt de grønne, er på vej tilbage, siger han.

Ligesom Lykke Friis påpeger han, at de traditionelle magtpartier er begyndt at tilpasse deres klimapolitik til vælgervandringen. Det ser man blandt andet i EU-Parlamentets største gruppe, EPP-gruppen, som er base for EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

Hvis hun vil udpeges til formand efter valget i juni næste år, bliver hun nødt til at lytte til EPP-gruppens ønske om at tage mere hensyn til erhvervslivet.

- Hvis den bevægelse fortsætter frem mod EP-valget i 2024, så får vi et Europa-Parlament, der er mindre grønt sammensat.

- Det kan betyde, at meget af den klimaregulering og klimalovgivning, der skal komme fra EU over de næste fem år, vil blive mindre grøn, siger Rasmus Grand Berthelsen.

Mette Frederiksen var en af de europæiske politikere, der tidligt påpegede, at klimaomstillingen kun kan lade sig gøre, hvis den samtidig sikrer job og lavere energipriser. Det er den eneste vej frem, mener hun.

- Danmark skal blive ved med at presse på. Vi skal have meget mere vedvarende energi. Og vi skal ud af de fossile brændstoffer, siger Mette Frederiksen.

/ritzau/