I Antarktis er enorm mængde havis forsvundet - og kommer ikke igen

Havisen i Antarktis er svundet til et rekordlavt niveau. Forsvinder havisen, kan det få store konsekvenser for blandt andet dyreliv og regulering af planetens temperatur. (Arkivfoto). Foto: Ueslei Marcelino/Reuters

Når det er sommer i Antarktis, er det normalt, at havisen skrumper. Når vinteren kommer, fryser det igen. Men i år tegner der sig et andet billede.

Offentliggjort Sidst opdateret

Mens den nordlige halvkugle svedte sig igennem en rekordvarm sommer, er en anden dyster klimarekord ved at blive slået længere sydpå.

Mængden af havis i Antarktis er faldet til hidtil uset lave niveauer for denne tid på året, hvor det er vinter på kontinentet.

Det viser data fra USA's officielle polarcenter National Snow & Ice Data Center (NSIDC) ifølge CNN.

Hvert år skrumper havisen i Antarktis i slutningen af februar, hvor det er sommer på det isklædte kontinent.

Derefter øges mængden af havis igen henover vinteren, som er nu.

Men i år er havisen ikke vendt tilbage til de forventede niveauer. Det er på de laveste niveauer for denne tid af året, siden registreringerne begyndte for 45 år siden, skriver CNN.

I midten af juli var 13,2 millioner kvadratkilometer havområde dækket af is.

Det er omkring 1,6 millioner kvadratkilometer mindre is end den tidligere bundrekord for vinteren, som blev sat i 2022.

Det er samtidig 2,6 millioner kvadratkilometer mindre end gennemsnittet for perioden 1981-2010. Et område, der omtrent er på størrelse med Argentina.

Fænomenet er af forskere blevet beskrevet som så sjældent, at oddsene er, at det kun sker én gang på millioner af år.

Men Ted Scambos, der er glaciolog ved University of Colorado Boulder, siger til CNN, at spillet har ændret sig.

- Det giver ikke mening at tale om oddsene for, at det sker på den måde, som det plejede. Det er tydeligt, at tingene har ændret sig, siger han.

For nylig pegede en rapport fra The National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA) i samme retning.

Havisen er nu 17 procent under gennemsnittet for denne tid af året, lød det.

Til Illustreret Videnskab sagde professor i geografi ved University of California Marilyn Raphael:

- Den nuværende vintersæson ligner ikke noget, der er set i 45 år med kontinuerlige satellitobservationer.

Men der mangler stadig mange svar, understregede forskerne bag rapporten. Også på, om det skyldes klimaforandringer.

Modsat Antarktis ligger Arktis, som er området omkring Nordpolen. Her har havisen været konsekvent faldende, i takt med at klimaforandringerne er accelereret, skriver CNN.

Men i Antarktis har niveauerne for havisen været meget svingende de seneste årtier.

Det har gjort det svært at gennemskue effekten af global opvarmning.

- Det antarktiske system har altid været meget foranderligt. Men den nuværende variation er dog så ekstrem, at noget har ændret sig radikalt de seneste to år, men især i år, i forhold til i hvert fald de seneste 45 år, siger Ted Scambos til CNN.

Han peger på flere årsager til tabet af havis.

En er vindforholdene omkring Antarktis. Også varmere havtemperaturer spiller en rolle, forklarer Scambos.

Den udvikling, vi ser under dette års antarktiske vinter, kan være tegn på en langvarig forandring af det isolerede kontinent, mener Scambos.

Men spørger man forsker ved NSIDC Julienne Stroeve er det dog for tidligt at udnævne en ny normal.

- Det er en stor afvigelse fra gennemsnittet, men vi ved, at Antarktis' havis udviser stor variation fra år til år, siger hun til CNN.

/ritzau/

Hvorfor er havis så vigtigt?

* Hvis havisen forsvinder, efterlader den iskapper og gletsjere sårbare over for bølger og varmt havvind, som kan få dem til at smelte og brække af.

* Mangel på havis kan også have betydning for dyrelivet, herunder pingvinger, sæler og de små krebsedyr krill, som mange hvaler lever af.

* Mere overordnet bidrager Antarktis' havis til regulering af planetens temperatur.

* Lyse overflader som is sender nemmere solstråler tilbage til atmosfæren, mens mørke overflader optager strålerne. Dermed vil havet absorbere en større mængde af solstrålerne, hvis der er et mindre dække af havis om sommeren end tidligere.

* Noget af havets ekstra opvarmning overføres til luften. Der opstår en selvforstærkende effekt, fordi dannelse af ny havis vil forekomme senere på året, når havet og luften bliver varmere. Optøningen sommeren efter vil derfor også gå meget hurtigere, hvis der er mindre havis. Havet vil dermed have endnu lettere ved at optage varmestrålingen fra solen, som havisen ellers ville have reflekteret tilbage. Mindre havis fører altså til mere opvarmning, som igen fører til mindre havis.

Kilder: Reuters, Københavns Universitet.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu