Investeringer og donationer ruster Hamas' pengekasse til mere krig

Palæstinensere i Rafah i den sydlige del af Gazastriben indsamler træ, som de skal bruge til at tilberede mad og holde varmen. Mange palæstinensere er flygtet til Rafah for at komme væk fra de værste bombardementer mod nord. Foto: Mohammed Abed/Ritzau Scanpix

Hamas har over de seneste mange år skabt et solidt finansielt fundament, som er svært at ødelægge. Det gør gruppen i stand til at fortsætte krigen mod Israel.

Offentliggjort Sidst opdateret

Israel angriber utrætteligt Hamas i Gazastriben.

Det har israelerne gjort i over to måneder med målet om at udslette den militante palæstinensiske bevægelse, som 7. oktober begyndte krigen ved at udføre en massakre på cirka 1200 israelere og tage 240 gidsler.

Opgaven er i forvejen svær for Israel.

Den bliver ikke nemmere af, at Hamas' økonomi er solid, og at gruppens indtjeningskilder er så sikre, at pengene fortsætter med at komme ind.

Hamas' pengekasse til at fortsætte krigen ser således ikke ud til at løbe tør lige foreløbig. Det vurderer den canadiske efterretningsgruppe Insight Threat Intelligence.

- Hamas er finansielt solid.

- Over det seneste årti - om ikke længere - har de skabt et robust finansielt netværk, siger Jessica Davis, formand for efterretningsgruppen.

Hun forklarer, at Hamas har lavet en række investeringer og har uforstyrrede indtjeningskilder i mange lande.

Indtjeningskilderne tæller blandt andet små virksomheder og ejendomme i lande som Tyrkiet, Sudan og Algeriet.

Derudover er Hamas også afhængig af donationer, der kommer fra forskellige sider. Via et meget komplekst system formår Hamas at få penge ind fra de forskellige donorer.

Antallet af donorer er ikke nødvendigvis blevet mindre siden 7. oktober. Det siger Lucas Webber, medstifter af Militant Wire, som analyserer konflikter rundtom i verden.

- Trods gruppens grusomheder virker Hamas til at have fået mere støtte blandt visse befolkningsgrupper internationalt, fordi den bliver set som værende i frontlinjen for modstand, siger han.

I årevis har Hamas' største støtte været Iran, der årligt putter mellem 475-680 millioner kroner i gruppens pengekasse.

Det sker via forskellige betalingsmåder, herunder kryptovaluta, kufferter fyldt med pengesedler og overførsler via udenlandske banker.

Store dele af Gazastriben er i ruiner som følge af Israels vedvarende bombardementer. Israels angreb har til formål at ødelægge Hamas, men Hamas har en god økonomi til at fortsætte krigen. Foto: Mohammed Abed/Ritzau Scanpix

Også iransk støtte i form af militært udstyr har igennem årene fundet vej via Egypten til Hamas i Gaza.

I Vesten bliver der kigget på, hvordan man kan forhindre eller forstyrre Hamas' indtjening. Men det er sandsynligvis umuligt helt at afskære Hamas fra at få penge via donationer og bevægelsens investeringer.

- Udsigten for på langt sigt at ødelægge Hamas' finanser er ikke realistisk, siger Jessica Davis.

- Man kan forstyrre det. Man kan tage nøglefolk ud af spil. Man kan minimere kilder til indtjening. Men netværket og infrastrukturen til indtjening vil altid være der, og gruppen har stadig støtter, som kan have magt til at hjælpe den.

Hamas' fremtidige økonomi hænger også sammen med fremtiden for Gazastriben, hvor gruppen bestemmer. Det forklarer Yitzhak Gal, som er en israelsk ekspert i palæstinensisk økonomi.

- Når krigen stopper, og det normale liv vender tilbage, så er spørgsmålet, om hele det her økonomiske system fortsætter eller ændres.

- Gaza er lige nu en stor flygtningelejr. Hvem skal stå for at sørge for mad, vand og husly til disse flygtninge? Hamas, en anden organisation eller en anden mekanisme?

FN anslår, at omkring 1,9 millioner ud af Gazastribens 2,4 millioner indbyggere er fordrevne som følge af de israelske angreb.

/ritzau/AFP

Krigen mellem Hamas og Israel

* Omkring 1200 personer blev dræbt og mindst 3000 såret, da Hamas 7. oktober angreb flere israelske kibbutzer, byer og en musikfestival nær grænsen til Gaza.

* Derudover blev 240 personer taget til fange af Hamas. Over 100 af dem er siden blevet løsladt. Det skete i forbindelse med en midlertidig pause i kampene, som begyndte 24. november og varede til 1. december.

* Ved angrebet 7. oktober brød Hamas-krigere gennem grænsehegnet mellem Israel og Gaza. Samtidig blev hundredvis af raketter affyret fra Gaza mod Israel.

* Angrebet fik Israels regering til at iværksætte en militær offensiv med daglige bombardementer mod Hamas i Gaza. Siden fulgte også en landoffensiv.

* Ifølge Gazas sundhedsministerium, som er kontrolleret af Hamas, er over 18.800 personer, primært kvinder og børn, blevet dræbt i israelske angreb mod Gaza.

Kilder: Reuters, Haaretz og The Economist.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu