Irak er ved at blive til et nyt Libanon

Otte år efter at Saddam Hussein blev fjernet fra magten til Irak, er landet i gang med at udvikle til et nyt Libanon, hvor politikken bliver styret af sekteriske og etniske grænser, siger eksperter.

I de seneste to regeringer er poster som præsident, premierminister og formand for parlamentet blevet del mellem en kurdisk, en shiamuslimsk og en sunnimuslimsk politiker, men de enkelte embeder har haft næstkommanderende fra de andre sekter.

- Det, vi frygter, er en libanisering, og uheldigvis er det i gang med at ske, siger Mowafaq al-Rubaie, tidligere rådgiver for Iraks regering i spørgsmål om national sikkerhed.

Han henviser til Libanons forfatning, som kræver, at præsidenten er kristen, premierministeren sunnimuslimsk og parlamentsformanden shiamuslimsk.

Forfatningen er skruet sammen med udgangspunkt i en folketælling fra 1932, hvor landets kristne befolkning angiveligt var i flertal, men hvor man ønskede at dele den politiske magt for at holde sammen på stridende sekteriske grupper.

Irak blev ledet af sunnimuslimer i næsten 80 år, indtil Saddam Hussein blev fjernet fra magten i 2003.

- De sekteriske og politiske kvotaer er til stede overalt og påvirker selv de mindste problemer som mængden af pilgrimme, hvor shiamuslimerne har ret til dobbelt så mange pladser som sunnierne, siger Ahmed al-Sammaraei, der arbejder i Iraks elektricitetsministerium.

- Politikere og folk generelt er ikke loyale over for landet modsat tiden før 2003, siger han.

Ihsan al-Shammari, professor i statskundskab ved Bagdads universitet forklarer, at eksempelvis den shiamuslimske befolkning orienterer sig mod Iran, som hovedsagelig består af shiaer.

- Alle politiske partier har alliancer med udlandet, og de har flere end med deres hjemland, siger han.

/ritzau/AFP