Iranere frygter israelsk angreb og køber fremmed valuta i stor stil

Da Israels antiluftskyts og flyvevåben havde afværget Irans luftangreb natten til søndag, blev rollerne byttet om.

Israelerne havde med hjælp fra USA, Storbritannien og Frankrig skudt over 300 iranske droner og missiler ned. Der blev meldt om en såret pige i Israel og minimale skader.

Da angrebet kom, havde israelerne i flere dage vidst, at noget var på vej. De var nervøse og sov dårligt.

Efter angrebet citerede tv-stationen Channel 12 en højtstående israelsk kilde for at sige, at "Iran kiksede".

- Nu kan de gøre sig klar. Nu kan de ikke sove roligt.

Det ser ud til at være det, der sker nu. Nyhedsbureauerne Reuters og AFP skriver begge om stor nervøsitet blandt iranerne.

De er i forvejen under pres på grund af dårlig økonomi.

Samtidig har det shiamuslimske præstestyre strammet både sociale og politiske tøjler efter protesterne mod regimet og de konservative regler, herunder krav til kvinder om at bære tørklæde, i 2022 og 2023.

Iranske ledere har siden angrebet i weekenden advaret om, at Iran reagerer voldsomt, hvis Israel slår igen.

Og i Israel har krigskabinettet sagt, at der kommer et svar. Hvornår og hvordan vides ikke.

Markedet i Iran viser, at der ikke er en solid økonomi bag ledernes trusler.

For efter angrebet er efterspørgslen efter hård valuta vokset. Den iranske valuta, rialen, har ifølge Reuters været nede og kysse kurs 705.000 til en dollar, og det er ny bundrekord.

Reuters citerer en 45-årig lærer i den nordiranske by Amol for at sige, at det hele er dårligt nyt for almindelige mennesker.

- Det økonomiske pres vil stige, vores sikkerhed bringes i fare. Vi må for alt i verden undgå konflikt. Jeg vil ikke have krig. Hvordan skal jeg beskytte mine børn? Ingen vil være i sikkerhed.

Husmoren Parvaneh i byen Yazd frygter, at et israelsk angreb får økonomien til at kollapse. Den er svækket af mange års internationale sanktioner, dårlig styring og korruption.

- Vi iranere har været igennem mere end nok i årevis. Krig bringer kun katastrofe.

Det er lavindkomstgrupper og middelklassen, der bærer de største byrder i den nuværende situation. Inflationen er 50 procent, strøm bliver dyrere og dyrere, og priserne på mad og bolig stiger. Kursen på rialen falder.

Men der er også stolte iranere.

- Jeg er så stolt af angrebet på Israel. De begyndte. Vi måtte slå igen. Israel kan ikke gøre noget. De ved, at Iran er meget stærk, siger Hossein Sabahi, en 30-årig regeringsansat i byen Tabriz.

Andre har noteret sig, at vestlige regeringer er begyndt at trække diplomaternes familier ud af landet.

For ældre iranere får det tankerne tilbage på tiden inden den islamiske revolution i 1979 og Iraks angreb på Iran i 1980.

- Når udlændinge forlader Iran, er det et tegn på, at vi bliver angrebet af Israel. Vi bliver mere isoleret, vi bliver mere elendige, siger en ingeniør i hovedstaden Teheran.

Det er helt andre budskaber, der kommer fra iranske medier.

Irans angreb har "skabt en helt ny magt-ligning i regionen", skriver den regeringsvenlige avis Iran ifølge AFP.

Den mere reformvenlige avis Ham Mihan skriver, at Irans angreb afsluttede status quo og ændrede konfliktens regler.

Hidtil har Iran bekriget Israel med stedfortrædere som Hizbollah i Libanon.

Siden revolutionen i 1979 har Iran jævnligt opfordret til udslettelse af Israel og gjort den palæstinensiske sag til en central del af sin udenrigspolitik.

Men indtil natten til søndag har Iran ikke direkte forsøgt sig med et angreb på israelsk område.

- Dette er ikke længere en skyggekrig, skriver Ham Mihan.

/ritzau/