Irans hårde kurs over for Vesten er intakt efter præsidentens død

Da en helikopter med blandt andre Irans præsident, Ebrahim Raisi, og den iranske udenrigsminister, Hossein Amir-Abdollahian, forulykkede på hjemturen fra et besøg i Aserbajdsjan i søndags, mistede Iran to af sine ledere.

Men Iran mistede ikke sin politiske kurs. Den ligger fast, og den bliver ikke berørt af ulykken, vurderer kendere af forholdene i Iran.

Raisi, der blev 63, var præst og blev regnet som en mulig kandidat til at afløse Ali Khamenei, den islamiske stats øverste leder.

Khamenei er knap 85 år og har været øverste leder, eller åndelig leder, siden 1989. Han har posten på livstid og er den øverste myndighed i landet.

Raisis død vil umiddelbart være en udfordring for præstestyret, når det gælder stabiliteten i landet.

Men analytikere siger, at Irans udenrigspolitiske kurs fastholdes. Den domineres af Khamenei og Det Øverste Nationale Sikkerhedsråd.

- Der kommer nok en efterfølger, der er konservativ og loyal over for systemet, sådan som Raisi var, siger Ali Vaez, Iran-specialist i tænketanken International Crisis Group.

Foreløbig har vicepræsident Mohammad Mokhber overtaget præsidentembedet midlertidigt. Der er udskrevet nyvalg til præsidentposten til den 28. juni.

Farid Vahid fra den franske tænketank Fondation Jean-Jaures siger, at Raisi og Revolutionsgarden (IRGC) stod meget tæt sammen.

- Det efterlod meget rum og frihed for Revolutionsgarden i regionen, siger han.

IRGC har meget magt i Iran - også udenrigspolitisk. Revolutionsgarden støtter en stribe militante grupper som for eksempel Hizbollah i Libanon, houthibevægelsen i Yemen og Hamas i Gazastriben.

Vahid siger, at Raisi fulgte Irans øverste leder fuldstændig i sin embedsførelse.

- Sagen for de konservative er nu, at de skal finde en person, der kan blive valgt, og som ikke vil medføre for mange problemer, siger Vahid videre.

Raisis død kommer på et tidspunkt med voksende spændinger mellem Iran og Israel.

De to lande har haft et fjendtligt forhold i årtier. Men det er blevet værre, efter at krigen mellem Israel og Hamas brød ud i lys lue. Det skete efter Hamas-angrebet i Israel den 7. oktober 2023.

Spændingerne kulminerede i april i år, da Iran gennemførte et hidtil uset angreb på Israel med 350 droner og missiler.

De fleste blev skudt ned af Israel med hjælp fra USA og Storbritannien.

- Det vil forblive status quo, siger Jason Brodsky fra Middle East Institute i Washington D.C. om Irans forhold til de væbnede grupper.

- IRGC aflægger rapport til den øverste leder og er forbindelsesled til Hizbollah, houthibevægelsen, Hamas og militser i hele regionen. Den arbejdsmetode og den islamiske republiks store strategi forbliver den samme, siger han til BBC.

- Den strategiske beslutningstager i systemet er den øverste leder. Det er præsidenten, der fører beslutningerne ud i livet.

Ifølge Brodsky sker der heller ikke noget anderledes med Irans atomprogram.

Iran overholder ikke længere sine forpligtelser i aftalen med stormagterne fra 2015 om fuld åbenhed.

Men samtidig erklærer Iran, at det ikke arbejder på at få atomvåben.

/ritzau/AFP

Iran er en farlig aktør – Danmark kan sammen med EU lægge pres på styret