Irans politi vil igen slå hårdt ned på overtrædelser af moralske love

Det er Irans øverste leder, Ayatollah Ali Khamenei, der udstikker de religiøse regler. Her afvikler han bøn efter den muslimske fastemåned, Ramadan. (Arkivfoto). Foto: Uncredited/Ritzau Scanpix

Efter masseprotester i 2022 har Irans politi været mindre streng med at håndhæve den moralske orden. Men nu vil patruljer igen slå ned på ukorrekt påklædning.

Offentliggjort Sidst opdateret

Siden 2006 har hårdhændede patruljer bestående af mænd i grønne uniformer og kvinder klædt i heldragter patruljeret i Irans gader.

Gasht-e Ershad kaldes de - vejledningspatruljen.

Det er Irans særlige moralpoliti, som har til opgave at sikre respekten for islamisk moral, der er defineret af landets åndelige myndigheder.

Og nu har Irans ledelse endnu en gang besluttet, at tommelskruerne skal strammes omkring landets moral.

Derfor vil det religiøse politi fra lørdag igen slå hårdt ned på kvinder, der ikke bærer tørklæde eller ikke er tækkeligt klædt.

Det meddeler det iranske politi ifølge nyhedsbureauet Mehr, skriver dpa.

Mehr rapporterer, at politiet nu vil tage hårdere skridt i brug i overensstemmelse med politiets "lovlige forpligtelser".

- Alle borgere, men især piger og kvinder, opfordres til at overholde de moralske værdier og samfundets religiøse normer, lyder det.

Det er i første omgang uklart, i hvilket omfang politiet i Iran nu ønsker at foretage kontrol.

I henhold til iransk lov, som er baseret på landets fortolkning af sharia, er kvinder forpligtet til at dække deres hår med en hijab - et hovedtørklæde.

Det forventes også, at de bærer langt, løstsiddende tøj for at skjule deres figur.

Moralpolitiets arbejde er omgivet af megen lukkethed.

Men i et sjældent interview har en betjent tidligere anonymt fortalt BBC om sit arbejde i styrken.

Betjentens opgave er officielt at "beskytte kvinder" mod mænd, der vil "skade dem".

Over hele den islamiske verden medførte Mahsa Aminis død chokbølger. Mange steder satte det kæmpestore protester i gang. Her marcherer demonstranter i sympati med et portært af Amini i Tyrkiet. (Arkivfoto). Foto: Ozan Kose/Ritzau Scanpix

Hans overordnede fortæller betjenten, at han ikke passer sit arbejde, hvis ikke han hver dag identificerer tilstrækkeligt med brud på beklædningsregler.

Den opgave er imidlertid vanskelig, når folk gør modstand, fortæller betjenten.

- De (betjentens overordnede, red.) forventer, at vi tvinger borgerne ind i varevognen. Ved du, hvor mange gange jeg har grædt, mens jeg har gjort det?

- Jeg vil gerne fortælle dem, at jeg ikke er en af dem. De fleste af os er almindelige soldater, der gennemgår vores obligatoriske værnepligt. Jeg har det så dårligt, har betjenten fortalt til BBC.

Det iranske moralpoliti kom for alvor på verdens læber i 2022.

Den 13. september blev den 22-årige iransk-kurdiske kvinde Jina Mahsa Amini anholdt af politiet i hovedstaden, Teheran.

Hendes hijab dækkede ifølge myndighederne ikke håret godt nok.

Iranske politibetjente tilbageholder en kvinde for ikke at overholde regler for islamisk påklædning i landets hovedstad, Teheran. (Arkivfoto). Foto: Anonymous/Ritzau Scanpix

Masha Amini mistede bevidstheden i moralpolitiets varetægt og lå i koma i tre dage, inden hun døde.

Efterfølgende var der beretninger om, at betjente havde slået hende med knipler og udsat hende for hård fysisk behandling.

Politiet hævdede, at Amini døde af et hjerteanfald.

Siden er en uafhængig ekspertkommission nedsat af FN kommet til den konklusion, at fysisk vold efter anholdelsen førte til den unge kvindes død.

Den 22-åriges død satte gang i omfattende protester.

Kvinder brændte deres tørklæder i trods mod den islamiske republiks regler for beklædning og dem, der håndhæver reglerne.

Flere omkom i kampe mod politiet.

En iransk politikvinde der er behørigt påklædt. I henhold til iransk lov er kvinder forpligtet til at dække deres hår med en hijab og bære langt, løstsiddende tøj for at skjule deres figur. (Arkivfoto). Foto: Behrouz Mehri/Ritzau Scanpix

Efter demonstrationerne har flere og flere iranske kvinder ignoreret politiets regler. Imens forsøger religiøse hardliners at bekæmpe den tendens.

En nyere lov giver mulighed for meget strenge straffe for overtrædelser.

Loven er vedtaget i parlamentet, men er endnu ikke trådt officielt i kraft, skriver dpa.

/ritzau/

Irans politiske landskab

* I Iran hænger religion og politik uløseligt sammen.

* Islamisk lov, kaldet sharia, står over alle andre love i Iran. Det er dermed styrende for det religiøse og det politiske system.

* Håndhævelsen af et moralsk kodeks i det offentlige rum i Iran begyndte efter revolutionen i 1979, der definerede landet som en islamisk republik.

* Iran er således et præstestyre med visse demokratiske træk.

* Den Øverste Leder, Ayatollah Ali Khamenei, bliver ikke folkevalgt til posten, men er udnævnt af Eksperternes Råd på livstid.

* Præsidentembedet, samt medlemmerne i Parlamentet og Eksperternes Råd er folkevalgte. Lige nu hedder præsidenten Ebrahim Raisi.

* Iran er med knap 90 millioner indbyggere et af verdens 20 mest folkerige lande.

Kilder: Reuters, Britannica og Udenrigsministeriet.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu