Jeppe trodser krigen i Ukraine mens missilerne suser hen over hans gård

Landmand Jeppe Bendix Jørgensen ved to store kornsiloer på den gård i Kaharlyk-regionen i Ukraine, hvor han i over 16 år har drevet landbrug. Foto: Ane Nordentoft/Free

Dansk landmand i Ukraine har været forskånet for kampe og ødelæggelser ved sin gård, hvor hans støvler er solidt plantet. Men krigen har alligevel sat spor.

Offentliggjort Sidst opdateret

Indimellem hører Jeppe Bendix Jørgensen et missil komme susende fra et russisk krigsskib i Sortehavet med kurs mod den ukrainske hovedstad, Kyiv, der ligger 70 kilometer nord for hans gård.

Missilerne lyder som jetjagere, bare lavere.

Og indimellem hører den sønderjyske landmand også braget, når Ukraines luftforsvarssystem skyder missilet ned.

- Der har altid været udfordringer i Ukraine, og det har altid været spændende at drive landbrug her. Men i februar sidste år blev det lidt for spændende.

42-årige Jeppe Bendix Jørgensen driver en gård tæt ved byen Kaharlyk i det centrale Ukraine.

For knap et år siden blev han vækket klokken fem om morgenen den 24. februar af en af sine ukrainske medarbejdere, der ringede for at sige, at Rusland nu havde angrebet Ukraine.

Den danske landmand kiggede ud af sit vindue og kunne i morgenmørket se lygterne fra nogle af de tusinder af biler med ukrainere, der flygtede fra Kyiv.

Truslen om krig havde på forhånd fået Jeppe Bendix Jørgensen til at forberede sig ved at sælge nogle af sine grise fra og købe ekstra foder og diesel til gården.

Men han havde ikke kunnet forberede sig på, at der i den første uge af krigen ikke var noget, der fungerede normalt.

Mænd blev indkaldt til militæret. Af landbrugets i alt 80 medarbejdere meldte de otte sig til militæret.

En af dem blev siden såret af en granat.

- Så han er ikke i krig længere, men han kan heller ikke komme på arbejde, fortæller Jeppe Bendix Jørgensen.

En anden gård, han har ansvar for, har 300 malkekøer, der giver i alt otte ton mælk hver eneste dag. Men til at begynde med kunne mælken ikke blive kørt fra gården.

- I de første 14 dage forærede vi mælken væk til landsbyboere i området. De stod i lange køer for at få det, fortæller han.

En ny generator slår automatisk til, når strømmen går på landmand Jeppe Bendix Jørgensens gård i det centrale Ukraine. Tidligere var der strøm i fire timer og derpå nedbrud i fire timer. Det kan i værste fald koste smågrisene livet, hvis der ikke er ventilation og varme i staldene. Foto: Ane Nordentoft/Free

I krigens anden uge fungerede tingene "på halvt blus", siger han. De mange vejspærringer og undtagelsestilstanden gjorde, at alting tog tid.

Allerede i krigens tredje uge var der dog fundet en form for rutine. Meget var igen, som det plejer. Næsten, i hvert fald.

For ud over de otte medarbejdere, der nu var sat ind i kampen mod de russiske styrker, var det danskejede landbrug også blevet en lastbil og nogle firehjulstrækkere fattigere. De var doneret til Ukraines hær.

Det samme var otte natkikkerter, som Jeppe Bendix Jørgensen havde købt i Danmark. I Ukraine var de ikke til at opdrive.

- Vi gik selv til militæret og spurgte, hvad de havde brug for, fortæller han.

- Vi har også givet et par tons kød til soldaternes feltrationer. Og nogle generatorer.

Han har været forskånet for nogle af de problemer, som andre landmænd i Ukraine har oplevet med kampe i området eller med at få deres korn ud af landet.

Jeppe Bendix Jørgensen ses her ved noget af det sojafoder, han bruger til sine grise på en af landbrugsvirksomheden Danams tre gårde i Ukraine. Den snart et år lange krig har budt på udfordringer, men ikke i en grad, så han overvejer at afslutte det godt 16 år lange landbrugseventyr i landet. Foto: Ane Nordentoft/Free

En ny, stor generator på gården sikrer, at der ikke kommer strømafbrydelser, der kan afbryde ventilation og tage livet af grisene i staldene. Generatoren kom til, efter at Rusland i efteråret optrappede angrebene på Ukraines kraftværker.

Jeppe Bendix Jørgensen vurderer, at hans økonomiske tab har været begrænsede i forhold til mange af hans kolleger.

Den raps, han dyrker, bliver kørt ud gennem Polen og Rumænien, hvilket er dyrere end at sende det via Sortehavet. Og ikke alle landmænd i Ukraine har mulighed for at komme af med høsten.

Andre igen har opgivet at så på markerne på grund af de russiske soldaters tilstedeværelse.

Men Jeppe Bendix Jørgensens gård ligger i et område, der på mange måder er gået ram forbi.

- Det er aldrig sundt at være under det konstante pres, som en krig byder. Men vi er ikke meget påvirket herude på landet. Mange soldater og andre ukrainere har jo oplevet forfærdelige ting, siger han.

Han har ikke for alvor overvejet at forlade landet i løbet af det år, krigen snart har varet. Heller ikke selv om en ny russisk offensiv er i gang længere østpå.

Jeppe Bendix Jørgensen, der her ses ved en af sine svinestalde i den centrale Kaharlyk-region, har drevet landbrug i Ukraine i over 16 år. Foto: Ane Nordentoft/Free

- Vi har levende dyr, som vi skal sørge for. Hvis jeg havde en murstensfabrik, kunne det være, at jeg var rejst.

De to måneders ophold, der oprindelig var planen, da han ankom i 2006, er efterhånden blevet til lidt over 16 år.

- Her er gode faglige udfordringer og muligheder. Landbrugsmæssigt er dette land et paradis, siger Jeppe Bendix Jørgensen.

- Og vi er jo kommet igennem det indtil videre.

/ritzau/

Dansk landbrug i Ukraine

* Den danske landbrugsvirksomhed Danam, som Jeppe Bendix Jørgensen er medejer af, har tre gårde i Ukraine med omkring 80 ansatte.

* I alt består de tre gårde af 3000 hektar dyrket land. Der er en produktion på 70.000 grise årligt og 300 malkekøer.

* Der er omkring fem større danske landbrug i Ukraine og et ukendt antal mindre. Til sammen dyrker de 43.000 hektar land og producerer omkring 750.000 grise om året.

* I alt bliver der årligt slagtet omkring fem millioner grise, der er opfodret i Ukraine. Til sammenligning var tallet i Danmark i 2021 knap 33 millioner.

* Den statslige danske Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) medfinansierer tre svinefarme og to mælkefarme i Ukraine.

Kilder: IFU og Danmarks Statistik.

/ritzau/

Krigen presser Ukraines høst til det halve

* Ruslands invasion af Ukraine ventes at halvere høsten i sommeren 2023 i forhold til året inden invasionen (2021). Det vurderer Ukraines Kornunion (UGA).

* Produktionen af hvede, majs og andre afgrøder kan falde yderligere en fjerdedel fra omkring 67 millioner tons til 50 millioner tons i alt, viser UGA's prognose.

* Inden invasionen, i 2021, producerede Ukraine 106 millioner tons korn og oliefrø.

* En anden beregning fra december 2022 viser, at ødelæggelser på Ukraines samlede infrastruktur foreløbig har kostet knap 138 milliarder dollar. Heraf har Ukraines landbrug mistet værdier for seks milliarder dollar, svarende til 42 milliarder kroner.

Kilder: Kyiv School of Economics og Agrarheute.com.

/ritzau/

Ritzau Grafik. Foto: WER/Free

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu