Kampen er stadig i gang - men Kherson føles lidt tættere på end før

En kvinde stiger af en bus med evakuerede fra Kherson, da den ankommer til en station på Krim-halvøen. (Arkivfoto). Foto: Alexey Pavlishak/Reuters

Væbnede russiske styrker vil sandsynligvis trække sig fra Dnipro-flodens vestlige bred. Her ligger hovedbyen Kherson i regionen, som Rusland har annekteret.

Offentliggjort Sidst opdateret

Fra en kontrolpost har ukrainske Gres i månedsvis kunnet se sårede landsmænd kommer tilbage over broen ved den vestlige udkant af Kherson.

Broen markerer starten på regionen, som Rusland overtog tidligt under invasionen og nu har annekteret under stærk fordømmelse fra Vesten.

Men for et par uger siden kunne den tidligere politimand konstatere, at noget havde ændret sig: Det virkede, som om at strømmen af sårede stilnede af.

- Det føles, som om at der skete noget for omkring to uger siden, siger han.

Russiske styrker er blevet tvunget til et tilbagetog i området, og torsdag var meldingen fra de prorussiske myndigheder, at styrkerne sandsynligvis vil forlade Dnipro-flodens vestlige bred. Det er her, hovedbyen Kherson ligger.

Rusland har siden midten af oktober været i gang med at evakuere civile fra områderne, og tirsdag blev området, det skete fra, udvidet. I ukrainske øjne er der dog ikke tale om evakueringer - men deportationer.

Præsident Volodymyr Zelenskyj har lovet at generobre Kherson, som allerede blev indtaget af russerne 2. marts - altså kort tid efter at Rusland i de tidlige morgentimer invaderede Ukraine 24. februar.

Her ses ukrainske styrker forberede sig til kamp uden for Kherson-regionen i slutningen af oktober. (Arkivfoto). Foto: Bulent Kilic/Ritzau Scanpix

I starten af oktober blev regionen og flere andre områder så annekteret af Rusland - Donetsk, Luhansk og Zaporizjzja. Områderne udgør tilsammen omkring 15 procent af Ukraines territorium.

Det skete, efter at der blev arrangeret det, der blev kaldt folkeafstemninger. Ukraine og allierede lande har dog kaldt dem ulovlige.

Formår Zelenskyj og ukrainerne at generobre Kherson, som de har arbejdet på, vil det blive set som et stort tab for Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Byen er en af de vigtige havnebyer i den sydlige del af Ukraine. Den ligger ved floden Dnipros udløb i Sortehavet.

Den part, som har magten i Kherson, kontrollerer også landvejen til Krim-halvøen, som Rusland ligeledes efter en omstridt folkeafstemning annekterede i 2014.

I slutningen af oktober havde mindst 70.000 forladt deres hjem i Kherson ifølge russiske myndigheder.

Tallet er dog ikke bekræftet fra uafhængigt hold og kan også være steget. Inden krigen havde hovedbyen et befolkningstal på omkring 300.000.

Evakueringerne fortsætter altså. Og fra ukrainsk side har der da også tidligere været forventet hårde kampe om Kherson.

Sidste uge sagde Oleksij Arestovytj, der er rådgiver for præsident Zelenskyj, at der ikke var tegn på, at russerne vil forlade byen helt. I stedet så det ud til, at de bragte forstærkninger ind.

- Det betyder, at ingen gør sig klar til at trække sig tilbage. Tværtimod kommer kampen om Kherson til at være blandt de mest voldsomme, sagde han i en video.

Tilbage i kontrolposten har 51-årige Gres, der har to børn, ikke turdet gå de få hundrede meter fra kontrolposten til grænsebroen.

Samme morgen har et fly, som han gætter på, var russisk, kunnet høres flyve rundt. Kherson ligger stadig og frister - lige uden for rækkevidde.

- Men det føles en smule tættere på, end det gjorde før, siger han.

/ritzau/AFP

Invasionen går ind i niende måned

* Rusland indledte sin invasion af Ukraine den 24. februar 2022. Det er den største invasion set på det europæiske kontinent siden Anden Verdenskrig.

* Efter en måneds belejring måtte Rusland opgive at erobre hovedstaden Kyiv. Krigen har kostet tusindvis af menneskeliv, lagt flere byer i ruiner og sendt millioner på flugt. 

* Rusland har annekteret fire ukrainske områder - Donetsk, Luhansk, Kherson og Zaporizjzja.

* Det er aktuelt hårde kamp i Kherson, hvor Rusland i flere uger har evakueret civile. Ifølge Ukraine er der dog tale om deportationer.

Kilde: Ritzau.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu