Kampen om venstrefløjen bliver afgørende for Macron og Le Pen

Venstrefløjen i Frankrig er splittet før søndagens valg. På den ene side kan de ikke lide højrefløjslederen Marine Le Pens politik på indvandring og hendes udtalelser om muslimer.

På den anden side kan de ikke udstå præsident Emmanuel Macrons arrogance og hans økonomiske politik, som de mener, gør de rige endnu rigere.

Venstrefløjens største kandidat, Jean-Luc Mélenchon, som fik 22,2 procent af stemmerne i første runde, har ikke opfordret sine vælgere til at stemme på den siddende præsident, omend han har sagt, at "ikke en eneste stemme" må gå til Le Pen.

Omkring 30 procent af hans vælgere vil søndag stemme på Macron, men tæt på halvdelen har endnu ikke bestemt sig.

En stor del af dem vil sandsynligvis bare blive hjemme. Valgdeltagelsen står til at blive den laveste siden 1969.

Det gør valget uforudsigeligt. Og det er samtidig dårlige nyheder for Macron, der søger genvalg. Han kan ikke undvære venstrefløjens stemmer, mener Jerome Fourquet fra firmaet Ifop, der laver meningsmålinger.

- Udfaldet af anden runde ligger i venstrefløjens hænder, siger han til nyhedsbureauet AFP.

Med få dage tilbage har Macron sat en sidste charmeoffensiv i værk. Torsdag besøgte han Paris-forstaden Saint-Denis. Her bor mange med lav indkomst og indvandrerbaggrund.

- I de sidste par måneder er folk fra arbejderklasseområder blevet stigmatiseret, sagde han ved besøget.

Omkring halvdelen af stemmerne i distriktet Seine-Saint-Denis gik til Mélenchon i første runde, og der er altså en masse stemmer at hente der.

Men det er op ad bakke for Macron, mener Manni Crone, seniorrådgiver ved Dansk Institut for Internationale Studier.

- Mange af dem, der har stemt på venstrefløjskandidater, kan ikke døje Macron, siger hun.

- De skal virkelig overvinde sig selv for at gå hen og stemme på ham her i anden runde.

Sådan har den 42-årige forretningskonsulent Zahra Nhili det. Hun vil ikke stemme på Macron, medmindre Le Pen ligefrem begynder at føre i meningsmålingerne.

- Hvis det til sidst ser ud til, at det kunne blive hende, så tager vi ned og stemmer på Macron, siger Zahra Nhili til AFP.

- Men det vil gøre ondt på min krop at gøre det. Det er katastrofalt, det han har gjort.

I sit første år som præsident skar Macron ned på bolighjælp til de fattige og gav samtidig skattelettelser til dem med høj indkomst.

Det gav ham tilnavnet "de riges præsident". Et prædikat, det stadig ikke er lykkedes ham at slippe af med.

Omvendt står Marine Le Pen i manges øjne som en kandidat, der faktisk ønsker at beskytte de svage, og som lytter til almindelige franskmænd, siger Manni Crone, der i de seneste år har forsket i den yderste højrefløj i Frankrig.

Le Pen har gjort franskmændenes bekymringer om købekraft til sin mærkesag, mens hendes indvandringspolitik er gledet i baggrunden.

Det kan trække stemmer fra venstrefløjen over til hende.

I tidligere præsidentvalg har venstre- og højrefløjen ellers kunnet blive enige om, at man for enhver pris måtte holde den ekstreme højrefløj væk fra magten.

Men ifølge Manni Crone fungerer den såkaldte republikanske front ikke længere. Det politiske landskab har ændret sig, fortæller hun.

Macron kan altså ikke sætte sin lid til, at venstrefløjens vælgere uden videre vil stemme på ham.

For nogle af dem vil Le Pen simpelthen være et bedre bud.

- Det er dem, der kommer fra landområderne uden for byerne og ikke har høj uddannelse. Det, man i gamle dage ville kalde arbejderklassen, siger Manni Crone.

Anden runde af valget afholdes søndag. Macron står til at vinde valget med 57,5 procent af stemmerne.

/ritzau/