Klyngebomber til Ukraine deler Nato-lande

Det er op til de enkelte Nato-lande at beslutte, hvilke typer af ammunition de vil sende til Ukraine.

Sådan lyder det fra Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg. Han erkender på et pressemøde fredag, at Nato-landene er uenige, når det gælder spørgsmålet om klyngebomber til Ukraine.

- Når det gælder klyngebomber, så er der forskelle mellem Nato-landene. For nogle allierede har skrevet under på, at de ikke vil bruge klyngebomber, mens andre ikke har, siger Jens Stoltenberg.

En haltende ukrainsk modoffensiv har fået USA til at overveje at sende klyngebomber. De er ellers bandlyst i over 120 lande. Også mange Nato-lande er i mod brugen.

Tyskland og Danmark er blandt de europæiske lande, som har skrevet under på konventionen mod klyngebomber. På den baggrund fastslog den tyske forsvarsminister, Boris Pistorius fredag ifølge Reuters, at klyngebomber til Ukraine "ikke er en mulighed" for Tyskland.

Menneskerettighedsgrupper har kritiseret både Rusland og Ukraine for at have brugt klyngebomber under krigen. Der er dog ifølge Stoltenberg en afgørende forskel:

- Klyngebomber bruges i Ukraine af begge parter. Forskellen er, at Rusland bruger klyngebomber til at angribe Ukraine. Ukraine bruger klyngebomber til at forsvare sig mod en aggressor, siger Jens Stoltenberg.

På grund af medlemslandenes forskellige holdninger til konventionen mod klyngebomber har Nato som alliance ikke en fælles position på spørgsmålet. USA kan derfor selv beslutte at sende klyngebomber, selv om andre Nato-lande ikke vil gøre det.

Klyngebomber udsender normalt store mængder af metaldele, som kan slå alt ihjel på et større område.

Klyngebomberne står potentielt til at blive en del af en ny amerikansk våbenpakke til en værdi på 500 millioner dollar - omkring 3,4 milliarder kroner.

Det er allerede ifølge nyhedsbureauet Reuters vedtaget, at den skal indeholde ammunition til Himars-raketsystemer, Bradley-infanterikampkøretøjer samt Stryker-kampkøretøjer.

/ritzau/