Krigen i Ukraine betyder mindre bistand og mere sult i Yemen

Alis små og svagelige ben stikker frem fra den grå sparkedragt. Den er lavet til babyer som ham, men den hænger noget på den spinkle Ali.

Han er tre måneder gammel, og han har allerede brugt en tredjedel af sit liv på at kæmpe for det.

Han behandles for underernæring på det slidte Sadaqa-hospital i havnebyen Aden i det sydlige Yemen.

Men den skrøbelige livline, som han og millioner af andre sultne børn i Yemen har fået, bliver måske snart stoppet.

- Den perfekte storm rejser sig i horisonten, advarer Philippe Duamelle, talsmand for FN's børneorganisation (Unicef).

Ruslands invasion af Ukraine i februar har sendt de globale priser på hvede og brændstof drastisk i vejret. Det er sket, blot et par måneder efter at FN-organisationer stoppede med at give fødevarehjælp til otte millioner yemenitter.

Der er flere nedskæringer i vente. Donorlande har lovet at give 1,3 milliarder dollar i humanitær hjælp til Yemen over det næste år, men FN har anmodet om 4,2 milliarder dollar.

Det betyder, at yemenitterne i det næste år vil mangle hjælp, som blandt andet er med til at sikre strøm på hospitaler, til køb af medicin og til tilskud til transport af patienter, der som den lille dreng Ali bor langt væk fra et hospital.

- Vi har brug for mere, ikke mindre. Vi er på et niveau, hvor vi må skære ned, siger Duamelle.

- Det er vanvid. Det er bare vanvid.

Unicef anslår, at 19 millioner yemenitter ved udgangen af 2022 vil have brug for fødevarehjælp. Det er to millioner flere end ved årets begyndelse.

I tallet er medregnet 2,2 millioner børn, der i år ventes at blive ramt af underernæring.

- Som sædvanlig er det sådan, at i et miljø som det her er det børn, der lider mest. Særligt børn fra fattige familier, siger Duamelle.

Yemen er det fattigste land i Mellemøsten. Det var allerede fattigt, da der udbrød krig i 2015. Krigen er stadig i gang.

Flere end halvdelen af alle sundhedsfaciliteter er ikke i brug mere. De er ikke funktionelle.

Derfor støtter Unicef bustransport af yemenitter, der bor på landet, så de kan komme til behandling på hospitaler i de større byer.

Privatklinikker er for dyre for de fleste, så der er kun offentlige institutioner tilbage.

- De familier, der kommer her, er familier, som ikke har råd til privat behandling, siger lægen Maram Youssef på Sadaqa-hospitalet, hvor den lille Ali behandles.

Hun taler stille og tjekker de nyfødte, der ligger på række i kuvøser.

FN støtter denne afdeling og betaler ifølge lægen for 16 kuvøser. Også personalet får løn med FN-penge.

Der er andre dele af Sadaqa-hospitalet, som må klare sig uden tilskud udefra.

På hospitalsgange lugter der af urin. Men der ligger både nyrepatienter, og der står gammelt mad.

På det offentlige al-Jumhuriyah-hospital - også i Aden - betaler Internationalt Røde Kors for en generator, der driver et dialyseapparat.

Nogle patienter er rejst 600 kilometer for at komme i dialyse.

Andre patienter er døde, fordi der ikke kunne sikres transport til hospitalet, siger Nabiha Bamagid, administrativ chef i dialyseafdelingen.

/ritzau/Reuters