Krigen i Ukraine presser den historiske neutralitet i Schweiz

Schweiz begynder måske at pirke til sin flere hundrede år gamle status som neutralt land.

Blandt de godt otte millioner indbyggere i alpestaten er der en proukrainsk stemning, og det er der også politisk.

Det bringer regeringen under pres for at give grønt lys til, at der sælges eller doneres våben til en krigszone.

Købere af schweiziske våben er juridisk forpligtet til at indhente tilladelse hos regeringen i Bern, hovedstad i Schweiz, hvis de vil videresælge våbnene.

Eller måske bare give dem væk.

Som for eksempel Danmark. Vi har schweiziske Piranha III-mandskabsvogne, som vi i fjor forsøgte at donere 20 af til Ukraines hær.

De er købt i Schweiz, og i Bern blev tommelfingeren vendt ned.

Danmark er ikke det eneste europæiske land i denne situation, og der lyder nu stadig flere opfordringer til Schweiz om at give sig, skriver Reuters.

Dele af våbenindustrien i Schweiz siger også, at restriktionerne begynder at skade deres eksport.

I Folkeforsamlingen - parlamentet - har to sikkerhedsudvalg anbefalet, at reglerne lempes for Ukraine, der ellers er krigsførende.

Men det er kildent, hvordan det kan ske uden at ramme neutraliteten.

AFP skrev efter en afstemning i et af udvalgene den 24. januar, at 14 medlemmer stemte for at ændre loven. 11 stemte imod, så det er ikke et buldrende flertal.

Men dog et flertal.

- Vi vil gerne være neutrale, men vi er også en del af den vestlige verden, siger Thierry Burkart, leder af centrumhøjrepartiet FDP, ifølge Reuters.

Hans parti har fremsat et forslag, der tillader videreeksport af våben købt i Schweiz til lande med demokratiske værdier som Schweiz.

Altså ikke særskilt til Ukraine.

- Vi burde ikke have vetoret til at stoppe andre, som vil hjælpe Ukraine. Når vi gør sådan, støtter vi Rusland. Det er ikke en neutral position, påpeger Burkart.

- Andre lande vil støtte Ukraine og gøre noget for sikkerhed og stabilitet i Europa. De forstår ikke, hvorfor Schweiz må sige nej.

Regeringen vil foreløbig ikke kommentere forslaget. Den vil afvente debatten i Forbundsforsamlingen.

Burkart siger, at han får positive tilkendegivelser fra flere andre partier.

Socialdemokraterne er med, og det er De Grønne Liberale også.

Partiet De Grønne er imod.

De Grønnes Marionna Schlatter siger, at partiet frygter, at det er en glidebane mod at ophæve alle restriktioner, hvis der tillades eksport til Ukraine.

Og, siger hun, det vil være i strid med Schweiz' neutralitet.

Det højreorienterede SVP, Schweizisk Folkeparti, er det største parti i forsamlingens underhus.

Det har traditionelt været en solid støtte for neutralitet, men er nu splittet i Ukraine-sagen.

Neutraliteten har traditionelt gået hånd i hånd med en stærk våbenindustri. I 2021 solgte den for 800 millioner schweiziske franc - seks milliarder kroner.

Det parløb er nu truet, siger industriorganisationen SwissMem ifølge Reuters.

- Nogle af vore medlemmer har mistet kontrakter og investerer ikke længere i Schweiz på grund af restriktionerne, siger Stefan Brupbacher, direktør i SwissMem.

Uanset hvad er der ikke noget, der tyder på, at schweiziske våben når frem til ukrainerne i den nære fremtid.

Politico skriver, at det typisk varer fire år at få en lov vedtaget.

Ifølge magasinet er der også parlamentariske kræfter i gang for at lave en såkaldt Lex Ukraine. En særlov, der åbner for våbeneksport til Ukraine under krigen.

Burkart siger dog, at han ikke kan støtte sådan en lov. For det vil klokkeklart bryde med over 500 års neutralitet, hvis Schweiz med en lov specifikt støtter den ene part og ikke den anden i en krig.

/ritzau/